Medicine / Healthcare: general issues / topics

"Dansk ernæring og international dødelighedsstatistik" er 38. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet indeholder dødelighedsstatistikker fra forskellige lande, der er sammenlignelige med Danmark.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"Æggehvideminimum – fortsatte undersøgelser angående kartoflernes næringsværdi" er tredje beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet oplyser om en række forsøg, hvor der er skåret kraftigt i forsøgspersonernes proteinindtag og om resultaterne heraf.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"Studier over tuberkulosekost" er 15. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet indeholder et særtryk af et foredrag, Hindhede holdt i henholdsvis Foreningen af danske tuberkuloselæger og Københavns Medicinske Selskab i december 1921.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"Dansk og tysk arbejderkost" er 16. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet oplyser om en række undersøgelser af tyske arbejderfamiliers kostvaner, der bliver sammenlignet med kostvanerne hos tilsvarende familier i Danmark.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"Dyrisk kost og dødelighed" er 26. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet oplyser om sammenhængen mellem indtagelse af animalske produkter og dødeligheden i henholdsvis Danmark og USA.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"Kosten på fire landbrugsskoler og i fire gårdmandsfamilier – sundhedstilstanden efter rationeringens ophør" er 17. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet oplyser om kostundersøgelser på landbrugsskoler og bøndergårde og om den store forskel, der, især økonomisk, er på de to former for husholdninger.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

I den gripande boken "Är du full? Nej jag har haft stroke" berättar doktor Magnus Edner om sin egna erfarenhet som patient. I samband med att han skulle utföra en operation så fick han en stroke. Efter att den inledande kampen för överlevnad var över, hade Edner kommit ut segrande. Men rehabiliteringen som följde stroken skulle komma att ta sex år, och vara allt annat än smärtfri.Edner beskriver här om de upplyftande delarna av sin sjukhustid, och sitt tillfrisknande. Han skyggar dock inte undan från den andra sidan av att vara patient och navigera sig runt olika rehabiliteringsprogram, och sjukhus för att få den hjälp han behövde. Sjuhusen kritiseras för sin oförmåga att ta ansvar för ett helhetsperspektiv i rehabiliteringen av patienter, och Edner beskriver på ett målande sätt hur detta påverkade honom som patient.Varje år drabbas 30 000 personer i Sverige av stroke, häri berättas den sanna historien om en av dessa. Denna bok vänder sig till drabbade och anhöriga, men också till personer som arbetar på sjukhus och med rehabilitering av strokepatienter.Magnus Edner är en svensk läkare och författare som bland annat skrivit om sina egna erfarenheter som läkare och patient på svenska sjukhus.

Kan man förbereda sig för att dö? Måste döden göra ont?Hur kan den som står bredvid ge själsligt stöd?Och vad kan sjukvården bistå med?Här berättar den svenska cancersjuksköterskan Anita Lanz om sina erfarenheter från åratals arbete på ett sjukhus i Schweiz dit patienter kommer för att dö med värdighet. Hon har också assisterat många döende patienter i hemmet.I boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida" följer vi några människors sista dagar. Vissa kunde se tillbaka på ett långt liv, för andra kom döden tidigt. För en del gick det fort, men oftast handlar döendet i dag om en utdragen process. Gemensamt för alla Anitas patienter är ändå att avslutet blev djupt meningsfullt. I en uppföljande bok, "När slutet kommer vill jag bestämma själv", beskriver Anita Lanz mer om sin syn på liv och död och hur hon också bistått när en svårt sjuk människa valde att ta sitt eget liv på sina egna villkor. Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.rnrnAnita Lanza är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

Der skal være balance, for at det sunde liv kan udfolde sig. Det gælder i akvariet såvel som i kroppen. Mange ubalancer opstår, fordi vi mangler bevidsthed om de kræfter, der arbejder i kroppen, og fordi vi ikke ved, at kroppen kan helbrede sig selv, hvis den får lov til det. Her spiller lymfesystemet en afgørende rolle for kroppens evne til at skille sig af med affaldsstofferne.Det er lymfedrænageterapeut Channette Følis udgangspunkt, at den hjælp der behandler symptomer uden at inddrage årsager, kan føre til et lægeordineret medicinforbrug med alvorlige bivirkninger, såsom forgiftning af kroppen.Bogens hovedvægt er lagt på en beskrivelse af lymfesystemet, og hvad lymfedrænage, der er en relativt ukendt behandlingsform i Danmark, kan udrette, blandt andet gennem en række sygdomshistorier.Bogen rummer desuden afsnit om medicinhistorie, homøopati, ligesom Channette Føli viser, hvorledes holistisk, kinesisk akupunktur uden videre kan inddrages i vores helbredsforståelse. Let illustreret.Channette Føli er zone- og lymfedrænageterapeut. Hun tager udgangspunkt i årsager til helbredsproblemer, i stedet for at gå direkte til symptombehandling.

Mange mennesker lider af søvnløshed. Men hvad kan man egentlig selv gøre for at få en god nats søvn og give kroppen hvile? Og kan man mon undgå sovemedicin? Alt dette og meget mere giver levemand og sundhedsskribent Erik Olaf-Hansen nogle bud på her.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i mange bøger, der gennemgående handler om livsglæde. Erik Olaf-Hansen er desuden forfatter til et par ungdomsromaner.

Erik Olaf-Hansen blev gennem sine mange bøger og artikler kendt som en mand med stor kærlighed til og appetit på livet. Et af hans yndlingsemner er nydelse - at nyde friheden som pensionist, et glas god vin, et velsmagende måltid mad eller sågar en cigaret. Lykken findes nemlig ikke kun i livets store begivenheder, den findes også i hverdagens små gyldne øjeblikke. Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

I denna debattbok undersöker den legitimerade läkaren Magnus Edner hur svensk sjukvård har utvecklats, och på många sätt försämrats under de senaste 20 åren. Genom fyra exempel på sjukhus och mottagningar som inte fungerar så skapas en dyster bild av sjukvården, som många läkare, sjuksköterskor och patienter kan känna igen sig i. Bland dessa exempel finns den sanna historien om BB Sophia, som blivit omskrivet i media för sina brister.Den svenska modellen av politisk styrning över sjukhus och sjukvård har allvarliga brister, menar Edner. Sjukvården är ineffektiv, och använder inte de ekonomiska medel som kommer in från skattebetalarna på ett rimligt sätt. Sjukhus har också blivit en allt mer oattraktiv arbetsplats för läkare och sjuksköterskor, vilket på sikt kan leda till personalbrist och en försämrad vårdmiljö för patienter.Magnus Edner är en svensk läkare och författare som bland annat skrivit om sina egna erfarenheter som läkare och patient på svenska sjukhus.

Vinelskere møder ofte de samme spørgsmål. Hvordan vil det gå med din sundhed i det lange løb, hvis du jævnligt drikker alkohol? Bliver du afhængig? Bliver leveren ødelagt? Forkalker hjernen? Bliver du tidligere senil? Svækkes din fysiske form?Erik Olaf-Hansen, der gennem fyrre år har beskæftiget sig med sundhed- og lægevidenskabelige emner, og som tillige i en lang årrække har været vinanmelder ved Politiken, har gennemgået faglitteraturen om vin og sundhed. Ud fra det lyder hans budskab: Nyd dine glas. Fortrolig omgang med vin kan forøge din sundhed, forlænge dit liv, beskytte dig mod en række sygdomme og ikke mindst gøre livet mere muntert.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

Elias Lönnrot tunnetaan ensisijaisesti työstään suomalaisen kansanrunouden parissa. Lönnrot oli kuitenkin myös lääkäri."Suomalaisen talonpojan koti-lääkäri" on Lönnrotin kirjoittama lääkärikirja vuodelta 1839. Siinä opastetaan talonpojille sekä terveellisiä elämäntapoja että sairauksien kotihoitoa.Läpi käydään niin tapaturmien hoito kuin tavallisimmat ajan taudit parannuskeinoineen. Myös synnyttämiselle ja pienten lasten hoidolle on omat osansa."Heti synnytettyä pitää waimon luoda reidet yhteen ja laskea kumpiki kätensä watsalle lepäämään. Kun itse ei sitä woine, niin autettakoon muilta. Sittekun jälkimenot (jälkijuoksu, perkeet) owat yli menneet, pitää waimo warustettaman kohtuuskintiällä watsasiteellä ja nostettaman toiseen sänkyyn, jossa saapi hiljaisuudessa lewätä joutawilta wierailta ja onnen toiwotuksilta waiwaumatta."Elias Lönnrot (1802–1884) oli lääkäri ja kielentutkija, joka kokosi Suomen kansalliseepoksen "Kalevalan". Hän julkaisi "Kalevalan" lisäksi huiman määrän suomalaisia kansanlauluja ja sananlaskuja.Lönnrot teki ensimmäisen runonkeruumatkansa vuonna 1828 Hämeeseen, Savoon, Pohjois-Karjalaan ja Valamoon. Matkan aikana hän keräsi yli 6000 säettä suomalaisilta runonlaulajilta. Myöhemmin Lönnrot teki matkoja muun muassa Vienan Karjalaan.Lönnrot oli mukana perustamassa Suomalaisen Kirjallisuuden Seuraa vuonna 1831.

Erik Olaf-Hansen elskede vin og skrev utallige bøger om emnet. Denne bog er måske den mest fornøjelige, han har skrevet. Den giver dig råd om, hvordan man vælger den rette flaske vin til lejligheden, men den fabulerer også over vinens effekt på mennesker – om glæden, flirten og velbehaget, den kan få frem i de fleste af os.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

"Kætterske vintanker" når vidt omkring. Den ukuelige optimist og vinelsker Erik Olaf-Hansen reflekterer over mange forskellige livsscenarier, hvor det kan være en fordel af alliere sig med god vin. I løbet af et liv vil du i godt og ondt have vinen som din ven – i alt forelskelser til forretningsmiddage. Da er det godt at kende et par gode grundregler om, hvordan du vælger den rette vin. Den dyreste vin er nemlig ikke altid den bedste vin.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

So bleiben Männer ab 50 länger fit!Männer, vor allem erfolgreiche Männer, die mit beiden Beinen im Leben stehen, können nur schwer zugeben, wenn mit ihnen etwas nicht stimmt – körperlich, wie seelisch. Doch spätestens ab 50 mache dieses Verhalten keinen Sinn mehr, meint Autor Dr. Nicolaus Langloh. Immerhin machen altersbedingte Krankheiten, wie Verschleiß, Diabetes oder psychische Leiden auch vor dem stärksten Mann nicht halt. Dr. Nicolaus Langloh klärt die 50-plus-Männer auf und verrät in seinem Buch Tipps und Tricks, wie Männer ab 50 länger fit, gesund und jung bleiben."Gut geschrieben und verständlich, ein nützliches Buch, das Mann gerne liest." – Gesundheit.comDr. Nicolaus Langloh, geboren 1938, ist ein US-amerikanischer Medizinier. Er studierte Medizin an der Columbia University in New York, Chirurgie an der Stanford University in Kalifornien und machte schließlich seinen Facharzt für Othopädie und Rheumatologie an den Mayo-Kliniken in Rochester. Außerdem arbeitete er als Oberarzt in München. Heute wohnt er in der Schweiz und arbeitet als Facharzt sowie als medizinischer Gutachter.

Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet. I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

"Kællingehaven har sin egen magi. Det er sådan et allemandsingenmandsland hvor alt hvad der vokser synes vildere, saftigere, mere frodigt, end hvor det ellers måtte gro, et sted hvor græsset bestøver sig selv og aldrig blir slået; og selv om det ene enige byråd efter det andet blir ved med at lægge planer om meget snarlig civilisering – sker der ingenting, slet ingenting, når det kommer til stykket."Jette Nordbo arbejder som plejer på Sct. Hans Hospital, hvor hun tager sig af de psykisk syge patienter. Det er en del nemmere end at tage sig af sit eget liv, synes hun. For Jette kæmper for at finde glæden i et kedeligt parforhold og resten af livets trivialiteter. Vi følger Jette, mens hun tager sig af patienterne og tager dem med ned til Kællingehaven bag hospitalet, hvor hun kan få ting til at gro.Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter, som har skrevet en lang række bøger inden for forskellige genrer. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.

Phytoterapeut Inge Kellermann har skrevet denne selvhjælpsbog om hvordan du selv kan have indflydelse på dit kræftforløb. Der er både gode råd til at forberede dig på de konventionelle behandlingsmetoders bivirkninger, men også phytoterapeutiske lægeråd om plantestoffernes virkemåde. Du får nogle opsummeringer af de vigtigste hjælpemidler i din egen indsats for at forbedre prognose og livskvalitet.Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).

Alzheimer er en livsstilssygdom, hævder Andreas Moritz i denne posthumt udgivne bog. I bogen diagnosticerer Moritz sygdommen og anviser handlemuligheder – for at undgå at pådrage sig sygdommen og for at reducere sygdommen, når den er brudt ud. Ud over det rent fysiske og ikke mindst ernæringsmæssige lægger Moritz meget vægt på det spirituelle aspekt af alzheimer, som han bl.a. forbinder med udbredelse af stress, her handler det om at gentilvejebringe mental balance.Moritz‘ nye bog rummer ganske hårde angreb på medicinalindustrien, først og fremmest i USA,. Big Pharma er ikke, påstår Moritz interesseret i at standse det epidemiske udbrud af alzheimer, af indtjeningsmæssige årsager. I stedet for at passivisere patienterne og fylde dem med død og forskrækkelse, er det for Moritz afgørende at indgyde patienterne håb og tro på egne kræfter. Bogen rummer hundredvis af empiriske referencer og links til videnskabelige undersøgelser.Andreas Moritz (1954-2012) er født i Tyskland og bosat i USA siden 1998. Han er en af verdens førende forskere inden for den alternative medicinske forskning. Han har skrevet ti bøger, som alle lærer folk at tage ansvar for eget liv og egen sygdom.

"Min lære er til for at bandlyse rædselen fra fødselshospitalerne, for at manden kan beholde sin hustru, barnet sin moder." – Ignaz Philipp Semmelweis"Den udødelige ungarer" fortæller den sande historie om den ungarske læge Ignaz Philipp Semmelweis, der tog kampen op mod barselsfeber, som så mange kvinder døde af på hans tid. Hans banebrydende teorier om antiseptisk videnskab blev forkastet af de fleste andre læger, og Semmelweis‘ liv var præget af en frustreret kamp for at redde kvindeliv ved at introducere antiseptiske forholdsregler, som andre læger bare lo af. Frank G. Slaughters portræt af denne store videnskabsmand viser både Semmelweis‘ store talent og medmenneskelighed, og hvordan han langsomt forfaldt, i takt med at hans teori igen og igen blev afvist.Frank G. Slaughter (1908-2001) var en amerikansk forfatter, hvis bøger er blevet solgt i mere end 60 millioner eksemplarer på verdensplan. Slaughter var kendt for at bruge sit eget erhverv (medicin) som inspiration til meget af indholdet i sine romaner. Han fik sin litterære debut med romanen "That None Should Die" i 1941 (oversat til dansk i 1942 under titlen "Ingen må dø"), og skrev efterfølgende mere end 50 bøger, både skøn- og faglitteratur. Flere af hans værker blev efterfølgende filmatiseret; heriblandt "Sangaree" og "Doctor‘s Wives". Slaughter skrev fem bøger under pseudonymet C.V. Terry.

Döden är svår. Det finns egentligen inte så mycket mer att säga om saken än att den innebär slutet, och slutet är svårt. Men journalisten och författaren Birgitta von Otter går här på djupet om vad det innebär att dö. Hur är det att ligga på dödsbädden? Hur är det för den som dör? Och hur är det för alla närstående? Personalen som tar hand om den döende? Detta är en djup och ingående skildring om det som sammanför oss alla: döendet. Det är en bok om sorg, förlust och ångest. Men också en bok om mod, tapperhet och om att våga möta livets förutsättningar.Birgitta von Otter är en svensk journalist, författare och debattör. Hon skriver utmanande artiklar och böcker i samtida politiska ämnen och om samhällsproblem.

Han hade länge misstänkt något, men efter att ha gjort ett läkarbesök och fått det svart-på-vitt finns inga tvivel: hans prostata är svårt angripen av cancer. Han hade misstänkt det länge, men hon är som tagen på sängen. Detta kommer som en blixt från en klar himmel, och livet som det äldre paret en gång kände till förpassas helt plötsligt till det förflutna. Tillvaron består nu av läkarbesök, behandlingar och ångest. Kjell-Olof Feldt är en framgångsrik politiker och tillika journalisten Birgitta von Otters make. Tillsammans har de skrivit boken I cancerns skugga som en terapeutisk övning, men också som ett försök att upplysa om den i Sverige oerhört vanliga cancerformen. Det är också en bok om mod, tapperhet och om viljan att kämpa för sitt liv.Birgitta von Otter är en svensk journalist, författare och debattör. Hon skriver utmanande artiklar och böcker i samtida politiska ämnen och om samhällsproblem.

Vil du vide, hvorfor du skal sige ja til vaccinationer, holde op med at tro på alternative behandlinger, der kan kurere hvad som helst, og sagtens kan droppe juicekuren, hvis du vil leve et langt og sundt liv? Så læs den danske læge og ph.d. Ida Donkins nye bog om at finde vej gennem sundhedsjunglen og overleve det næste sundhedsråd. I bogen får du fakta, der kan ruste dig i diskussionen om den nyeste mirakelkur - og værktøjer til at vurdere alternative behandlinger og tvivlsomme sundhedstips. Når vi danskere googler emner som sygdom og sundhed, er der nemlig stor risiko for at støde på halve sandheder, pseudovidenskab og manipulerede fakta fra firmaer med kommercielle interesser i dit helbred. Konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og en livsstil, der kan være skadelig for vores helbred og i yderste konsekvens have døden til følge. Ida Donkin er ikke bare forsker og læge (på en fødeafdeling), hun er også mor til to små børn og kender til desperationen over, hvad man dog skal tro på i sundhedsdebatten. Og så er hun vært på podcastserien "Sundhedsjunglen".

Den anerkendte læge og nobelprismodtager Alexis Carrel (1873-1944) forklarer her de kendte og - måske endnu vigtigere - ukendte aspekter af menneskekroppen. Han belyser desuden de moderne medicinske problemstillinger mennesket stod overfor i 1930'erne, der ifølge Carrel hang sammen med en manglende forståelse for større sammenhænges indflydelse på kroppen.Alexis Carrel (1873-1944) var en pionerende fransk læge og nobelprismodtager. Han var blandt andet med til at introducere den teknik, der muliggjorde organtransplantation. Han gjorde sig desuden bemærket ved bogen "Mennesket det ukendte", der blev en bestseller i 1930'erne.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden.Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Höfundur Kvennaklósettsins sendir hér frá sér ógleymanlegar endurminningar um lygilegan sigur sinn á krabbameini í vélinda. Raunar sigraðist Marilyn French þrisvar á dauðanum. Eftir nokkrar rangar sjúkdómsgreiningar var hún loks árið 1992 greind með krabbamein í vélinda. Í þessum endurminningum leiðir hún lesendur í gegnum skelfilega reynslu sína af geisla- og lyfjameðferð og dáinu sem fylgdi í kjölfarið. Enginn bjóst við að hún kæmi aftur til meðvitundar og þvi síður að hún næði bata. Þrátt fyrir alvarleg veikindi sem hrjáðu hana lengi á eftir tókst henni að lifa af og þótti það ganga kraftaverki næst. Með sömu skarpskyggni, greind og tilfinningalegri einlægni og Marilyn French hefur beitt til að grannskoða líf svo margra annarra kvenna í skáldskapnum sökkvir hún sér nú ofan í eigið líf þar sem hún heyr baráttu við lækna og heilbrigðiskerfið, býður greiningum og hrakspám birginn og stígur upp úr áföllunum heilli og opnari en nokkru sinni fyrr. Þótt bókin sé hugvekja um líðan dauðvona manneskju þá er viðfangsefni hennar ekki síður lífið sjálft. Dauðinn setur mark sitt á lífið og opnar okkur nýja sýn á merkingu þess og tilgang. Dauðinn er "móðir fegurðarinnar" eins og Wallace Stevens ritaði eitt sinn en dauðinn er líka móðir tilgangsins. Þegar Marilyn French skoðar hlutverk dauðans í lífi sínu þá veitir hún lesendum hlutdeild í þýðingu sársauka og þjáninga fyrir manneskju sem hafnar yfirskilvitlegri hugsun og því hvaða áhrif nálægð dauðans hefur á tilveru okkar.Marilyn French lauk doktorsprófi í bókmenntum frá Harvard háskóla. Hún hefur skrifað fimm skáldsögur: My Summer with George, Her Mother's Daughter, The Women's Room (Kvennaklósettið), The Bleeding Heart og Our Father og auk þess fjögur fræðirit, þ.á.m. The War Against Women og Beyond Power: On Woman, Men and Morals. Hún býr í Massachusetts og Flórída.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til?Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om 
brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv. Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet. Læs om:Er der forskel på mænd og kvinder?Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.