History and Archaeology

”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

D. 6. juni 1944 gik de allierede styrker i land i Normandiet i det der er gået over i historien som "D-dag". I spidsen for at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig blev ledet af General Eisenhower, der med sin organisatoriske tæft bragte de allierede styrker i land og videre ned gennem Europa.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' får værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der hjælper med at fortælle historien om hvordan det lykkedes Eisenhower at sejre i Normandiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bo PoulsenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I 1949 vaklede verden på kanten af krig – en krig mellem ideologier, en krig mellem Øst og Vest. Midt i dette dramatiske år, forvildede to danskere sig ind i ingenmandsland mellem Finland og Sovjetunionen – og det fik frygtelige konsekvenser. Historien om de to danskere, Gunnar og Thyra, har ligget gemt i en arkivkasse i Rigsarkivet. Vi har fundet den frem og fortæller historien sammen med koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen. Det er en historie, der også handler om frygt, mistillid, fjendskab, efterretningstjenester og en chokerende atombombe-sprængning.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Peer Henrik HansenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Op 18 april 1906 werd San Francisco getroffen door een aardbeving met een kracht van 7.9. De stad was slecht voorbereid op de ramp, maar wat volgde was nog veel schokkender dan de beving zelf.Duizenden mensen op de vlucht voor de brandhaarden. De enorme materiële schade door kansloze pogingen het vuur te controleren. Het leger dat iedereen die leek te plunderen neerschoot.Thomas en Morgan-Witts reconstrueren de eerste paar dagen na de ramp en doen verslag van de talloze fouten die werden gemaakt in een poging veiligheid en orde in de stad te herstellen, en de enorme schade die dit juist aanrichtte.Aan de hand van historische documenten en ooggetuigenverslagen onthullen Thomas en Morgan-Witts de corruptie en onbekwaamheid van de lokale overheid, maar ook de moed en het doorzettingsvermogen van de inwoners van San Francisco. 'Aardbeving' is een intiem verslag van een ramp die een stad verwoestte, en de mensen die uit het puin een nieuwe toekomst creëerden."Een aangrijpend, niet weg te leggen verslag, gebaseerd op ooggetuigenverklaringen en historische documenten." (Los Angelos Herald Examiner)"Fascinerend en meeslepend." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

”Bussen foran standser brat i et hårnålesving et sted i Yemens bjerge. En mand stiger af. Han svinger en håndgranat med skaft og lader den forsvinde ud over bjergkanten. Den eksploderer med et brag, og ekkoet runger mellem bjergene. Han stiger grinende på bussen, der fortsætter kørslen. Passagererne er alle overhængt med rifler, maskinpistoler, revolvere og spraglede bælter med patroner. De har nu set, hvordan denne type våben virker. Men det var ikke en bus med soldater. Det var civile. Enhver mand i Yemen med respekt for sig selv bærer nemlig våben.”John Njor fortæller om Yemen – et lille land med store problemer. Bogen beskriver befolkningens dagligdag og den fattigdom, mange lever i, kvinderne, der bliver systematisk undertrykt, religionens enorme betydning og de politiske omvæltninger, landet har gennemgået i det tyvende århundrede. Den udkom første gang i 1981 og tegner et interessant billede af det kriseramte land i denne periode.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Den danske forfatter Johan Skoldborg (1861-1936) voksede op i et fattigt, men intellektuelt hjem i Han Herred i Nordjylland. Det var i høj grad med til at præge hans senere forfattergerning, og hans roman ”Gyldholm” fra 1902 med den berømte linje ’med min hakke, min skovl og min spade’ regnes som den første egentlige arbejderroman herhjemme.I denne lille biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om husmandsdigteren Johan Skjoldborg. Bogen udkom første gang i 1918.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

D. 14. oktober 1890 bliver Dwight David Eisenhower født i den lille by Denison, Texas. Senere flyttede familien Eisenhower til Abilene i nabostaten Kansas, hvor lille 'Ike' voksede op. At der skulle vise sig at være en kommende præsident gemt i drengen fra Kansas lå ikke ligefrem i kortene, men da militæret pludselig trak i den unge Eisenhower blev der banet vejen for en gloværdig karriere.I dette første afsnit af POTUS serien 'Ikeland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dig med tilbage til begyndelsen for den senere præsident. Fra barn- og ungdommen i Abilene til militærakademiet West Point i New York.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I dag huskes hun kun af få – men den danske nødhjælpsarbejder Karen Vel Jeppe er intet mindre end en verdenshelt. Hun viede sit liv til at hjælpe armenierne, der gennem mange år havde været forfulgt af tyrkerne. Først på et børnehjem i Urfa, siden under første verdenskrig, hvor hun reddede mange armeniere fra folkedrab, og sidst i en flygtningelejr i Aleppo, hvorfra hun også reddede omkring 2000 armenske kvinder ud af en arabisk haremstilværelse.Ingeborg Maria Sick fortæller i denne biografi den gribende historie om den danske kvinde, der også er kendt som Armeniernes moder.”Pigen fra Danmark” udkom første gang i 1928.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Den 27. september 1975 lod den aldrende spanske diktator Francisco Franco fem unge mænd henrette for at gøre modstand mod hans diktatur. Uden at vide det underskrev han dermed dødsdommen for sit fascistiske diktatur. Efter Francos død knap to måneder senere forsøgte hans inderkreds med militærets jernnæve at holde fast på magten og lukke munden på de mennesker, der højere og højere råbte på demokrati.”Spanien ved korsvejen” er skrevet i 1976, da Spanien stod i sin skæbnestund. Hvad ingen dengang vidste var, at diktaturet ville falde blot to år senere. Bogen tegner et levende og unikt portræt af folkestemningen og de mennesker, der på hver sin måde kæmpede for Spaniens frihed.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Fjerde bind fortæller om perioden 1875-1894, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver de forskellige folketings- og landstingsvalg i 1870’erne, 1880’erne og 1890’erne og præsenterer os for nogle af datidens mest fremtrædende bornholmske politikere som Lucianus Kofod, M.P. Blem og Christian Aarøe.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Tredje bind fortæller om perioden 1862-1875, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver bornholmsk politik under de sidste år af Frederik den syvendes regeringsår, de generelle forhold på Bornholm i denne tid samt folketings- og landstingsvalgene, som de forløb og faldt ud på Bornholm i løbet af de ti år.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

En bok om miljön och vardagen i örlogsflottans tjänst genom tiderna!Örlogsflottan har i alla tider ställt särskilda krav på personalen, men trots detta har samma goda och invanda seder alltid präglat dess historia. Olika synsätt, men samma språk och värderingar, har varit utmärkande för örlogsflottans yrkesidentitet. Denna starka identitet har gjort flottan särskilt anpassningsbar för att möta nya behov och utmaningar. Denna bok skildrar motiverade människor och en organisation med stolta och sammanvävda traditioner.Magnus Haglund (född 1942) är en svensk författare vars arbete ofta är djupt rotat i hans betydande karriär inom Försvarsmakten. Han har skrivit flera böcker om örlogsflottans historia och identitet.

"Andra världskriget - händelser och personer" är en samling berättelser om händelser och personer relaterade till andra världskrigets fruktansvärda skeende. Samlingen består av kortare artiklar och reportage, tidigare utgivna som enskilda titlar, och ger inblick i krigets mest omtalade företeelser och ögonblick.Vad var familjen Mitfords koppling till Hitler och hur långt skulle Unity Mitfords besatthet av diktatorn ta henne? Slaget om Kiev räknas som historiens största inringningsslag, men hur mycket vet vi egentligen om bakgrunden och den stora kontexten? Legenden om Erwin Rommel har haft starkt fäste i västvärldens historia i över 60 år, men vem var Nazitysklands mest kända general under ytan? Vad utspelade sig egentligen under rättegångarna i Nürnberg och vad har vi, mänskligheten, lärt oss av vår historia?Samlingen innehåller: Hitlers brittiska beundrare, Slaget om Kiev - Stalins största nederlag, Rommel - Hitlers geniale ökenräv, Slaget om Berlin, SAS och operationerna på D-dagen, Auschwitz och Rättegångarna i Nürnberg.Titlarna är ursprungligen publicerade av Orage. Auschwitz och Rättegångarna i Nürnberg av Orage i samarbete med BBC.

”OmertàDet er i bredeste forstand en modvilje mod at samarbejde med myndighederne ved at vidne i retsager eller at gå til politiet med sin viden.Omertà kan udspringe af gruppeloyalitet, mistro til staten, eller af ren og skær skræk for repressalier fra de mafiøse.Omertà har i mange år beskyttet mafiaen og vanskeliggjort vidneførelse i retssager, da vidner ikke har turdet udtale sig.”Nina Bisgaard fortæller om mafiaens plads i det italienske samfund i slutningen af det tyvende århundrede. Hun forklarer nogle af de begreber, der kendetegner den kriminelle organisation, og som gør den så svær at få bugt med. Bogen fortæller om myndighedernes hårde kamp mod mafiaen, der har gennemsyret hele det italienske samfund i årtier.”Cosa Nostra” udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i mafiaens historie, som den så ud ved årtusindeskiftet.Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

I 1940 mødes en gruppe mennesker i en lejlighed på Vesterbrogade. Under en okkult seance får de blandt andet et bord til at løfte sig fra gulvet. Det påstår de i hvert fald - og der er billeder til at bakke deres påstand op.Bag seancen står en af tidens førende fotografer, Sven Türck, der har sat sig for at bruge fotografiet til at føre bevis for paranormale fænomener. Den danske fotograf er en del af en større bevægelse. I årene omkring de to verdenskrige kommer det spirituelle og okkulte i dén grad på dagsordenen, og i den forbindelse kommer fotografiet til at spille en vigtig rolle som bevismateriale.Vi har besøg af Mette Kia Krabbe Meyer, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek og aktuel med bogen 'Danmarks første foto'.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Mette Kia Krabbe MeyerKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De første overskrifter om Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine sendte verden i chok. Rusland bombede ukrainske fødeklinikker, torturerede krigsfanger og voldtog civile i alle aldre – og gør det fortsat.Det, der set fra Vesten virker brutalt og meningsløst er fra Moskvas synsvinkel rationelt og en helt naturlig videreførelse af Ruslands historiske magtudøvelse. Rusland lukker munden på kvinder, bruger voldtægt som våben og ydmyger ofrene i medierne ved at true dem med flere voldtægter.I ”Samme flod to gange” belyser Sofi Oksanen, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme, gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne, Rusland ønsker at give mundkurv på.Sofi Oksanen (f. 1977) er en prisbelønnet finsk-estisk forfatter, som regnes for en af Europas største litterære stemmer. Hun har skrevet seks romaner, hvoraf ”Renselse” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 og ”Da duerne forsvandt” Det Svenske Akademis Nordiske pris i 2013. ”Samme flod to gange” er et litterært langessay om kolonialisme og undertrykkelse, kvinder og krig.”At læse ’Samme flod to gange’ er lige så afskyeligt som det er oplysende. Oksanen lytter – og vender aldrig blikket bort. Hun er uden tvivl en af vor tids vigtigste stemmer.” – Dagens Nyheter, Sverige

Het Amsterdam van de 17e eeuw is een snelgroeiende stad, en velen trekken er naartoe op zoek naar geluk, voorspoed en vrijheid. Zo ook Jerolimo Rodrigo, die uit Antwerpen is gevlucht om aan zijn schuldeisers te ontkomen. Hij is straatarm, maar probeert dit te verbloemen door zich door te doen als welgesteld koopman om zo goedgelovige Amsterdammers van hun bezittingen te ontdoen. Spaanschen Brabander is een levendig blijspel met kleurrijke personages, aanstekelijke humor en tijdloze thematiek.Gerbrand Adriaenszoon Bredero (1585-1618) was een Amsterdamse toneelschrijver en dichter. Hij stond bekend om zijn volkse dichtkunst en schreef onder andere kluchten, blijspelen en tragikomedies.

Kamma Rahbek var i begyndelsen af 1800-tallet sammen med sin mand Knud Lyhne Rahbek på mange måder centrum for det københavnske kulturliv. Forfattere, redaktører og andre meningsdannere mødtes i hjemmet i Bakkehuset, hvor Kamma Rahbek var den perfekte værtinde. I ”Kamma Rahbek og hendes nærmeste omgivelser” fortæller Nicolai Bøgh om guldalderens berømte salonværtinde. Bogen udkom første gang i 1868.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

I efteråret 1985 godkendte det danske folketing en aftale om, at folk fra de nordiske lande må bruge deres modersmål, når de skal tale med en offentlig myndighed i et andet nordisk land. Det kan blive indviklet – for der tales mange sprog i de nordiske lande: dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, norsk (som endda har to skriftsprog), samisk og svensk. Dansk, norsk og svensk ligner hinanden så meget, at det sagtens kan gå an. Disse tre sprog er desuden i nær slægt med færøsk og islandsk.For 200 år siden var det enklere: da regerede man på svensk i Sverige og Finland og på dansk i resten af Norden. En norsk præst skrev i en geografibog, at det smukkeste dansk var det, man talte i Oslo. Det er der vist for øvrigt nogle, der mener den dag i dag!På 200 år er to stater blevet til 5 plus 3 selvstyrende områder. Det har noget at gøre med Storbritannien og Rusland, der klemmer de nordiske lande fra hver sin side. Det har også noget at gøre med, hvordan de mennesker, der bor i Norden, tænker og føler for hinanden. For at få sammenhæng i det billede må du læse ”Nordens historie – fra 1800 til i dag”.Bogen udkom første gang i 1986.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, oversætter og maler. Han var uddannet lærer og var gennem mange år aktiv blandt andet i Danmarks Lærerforening samt i Socialistisk Folkeparti og flere andre foreninger og selskaber. Søren Sørensen debuterede sent som forfatter, men nåede at udgive en lang række bøger indenfor både fag- og skønlitteratur.

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Hans Jensen kommer til verden i midten af 1800-tallet i den lille by Beder syd for Aarhus. Han kommer tidligt i lære som bager, men ender med at blive udlært som smed, kommer så i militæret og må derefter rejse rundt på må og få og tage det arbejde, der er at finde. Samtidig begynder han at drikke, og hans høje forbrug af alkohol gør, at han kommer på kant med både sine forældre og politiet. Der skal dog gå flere år, før det endelig lykkes ham at lægge drikkeriet på hylden …Hans Jensen (1850-1910) var en dansk smed og foredragsholder. Han levede et på mange måder hårdt liv med for meget alkohol, indtil han i femogtyveårsalderen lagde drikkeriet på hylden og blev afholdsmand. Han udgav senere bogen ”Den jyske smed” om sit ungdomsliv.

Den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen retter i ”Fordømmelseslæren” en skarp kritik mod den kirkelige bevægelse Indre Mission, som han mente var fordømmende, mørk og hård og uden plads til håb for fremtiden. Bogen udkom første gang i 1897.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

Historien om det nu hedengangne Team CSC, der i 2000’erne var blandt verdens allerbedste cykelhold, er i høj grad også historien om Bjarne Riis og hans vilje til succes. Det er en historie, om venskaber, der gik i stykker, og aftaler, der blev brudt. Om store ambitioner og en målsætning om at gøre holdet til verdens bedste.”Drømmeholdet – historien om CSC” udkom første gang i 2006.Lars Werge (f. 1966) er tidligere højdespringer, journalist og politiker. Han har skrevet flere bøger om sport og kendte idrætsfolk og blev i 2006 kåret som Årets Sportsjournalist.

Ungdomsoprøret fandt sted i mange lande i den vestlige verden i 1960’erne og 70’erne. Det var et altomfattende oprør.Denne bog beskriver de mange facetter af oprøret og viser, hvordan mange af ungdomsoprørets standpunkter blev almene, fordi samfundet allerede forud for oprøret var under forandring mod at blive et individbaseret samfund, hvor det tidligere hvilede på ægteskab og familie som mindste enhed. Det vil med andre ord sige, at de strukturelle forudsætninger for kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, frigørelse af enhver art allerede var til stede.I bogen peges desuden på det interessante i, at oprørerne dengang rejste stort set alle de problemstillinger, vi kæmper med i det moderne samfund (bortset fra klimakrisen): forurening, ensomhed, individet underlagt kapitalismen, at sex og formering blev adskilte praksisser etc.Bogen udkom første gang i 2000 og henvender sig til unge i 9. klasse og gymnasiet.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

I anledning af Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og -seminariums 25-års jubilæum udgav grundlæggeren selv dette lille festskrift, der gennemgår skolens foreløbige historie. ”25 års skolearbejde” udkom første gang i 1931.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

Palkittu kuvaus juutalaisten kohtaloista holokaustin armoilla.Helmikuussa 1940 Puolan miehittäneet saksalaiset perustavat Lodzin kaupunkiin geton juutalaisille. Getossa valtaan nousee juutalainen liikemies Mordechai Chaim Rumkowski. Hän haluaa jäädä historiaan kansansa pelastajana mutta alistaa gheton asukkaat julmalle hirmuvallalle.Rumkowskin tavoitteena on tehdä Lodzin getosta – ja itsestään – natsi-Saksalle korvaamaton. Neljännesmiljoonan asukkaan getto muuttuu Saksan armeijan tärkeimmäksi tavarantoimittajaksi, mutta palkkiona ei odotakaan vapaus. Geton asukkaiden arki on jokapäiväistä kamppailua nälän, sairauksien ja mielivallan varjossa. Prahasta karkotettu lääkärin tytär Vera saa huomata, että tsekinjuutalaiset ovat arvojärjestyksen pohjasakkaa. Korruptio rehottaa, ja varkauksista vangittu Adam välttyy karkotukselta vasta, kun hänen sisarensa annetaan vankilanjohtajan käyttöön. Saksalaisten karkotuspolitiikan vuoksi ghetosta katoaa tuhansia perheitä, eikä kukaan ole turvassa.Steve Sem-Sandberg (s. 1958) on ruotsalainen kirjailija, toimittaja ja kääntäjä. Hänen dokumenttiromaaninsa Lodzin kurjat on voittanut Ruotsin merkittävimmän kirjallisuuspalkinnon Augustin. Teos on koskettava kuvaus puolanjuutalaisten selviytymisestä äärimmäisissä oloissa, joissa inhimillisyys vääristyy ja tarjolla on vain mahdottomia valintoja. Romaani perustuu huolelliseen historialliseen taustatutkimukseen.© 2009 Steve Sem-Sandberg.First published by Albert Bonniers Förlag, Sweden Published by arrangement with Nordin Agency AB, Sweden

Den lille ø Anholt var under Englandskrigene besat af fjenden. Englænderne havde smidt danskerne ud, befæstet byens fyrtårn og lå nu og vogtede over Kattegat. Dén plet på nationens ære kunne ikke accepteres, og derfor blev der planlagt en dansk modaktion; en invasion af øen. Hæren og Flåden skulle arbejde sammen – men det gik ikke helt godt. Faktisk gik det katastrofalt. Ingen militær plan overlever mødet med fjenden, siger vores gæst, søfartshistoriker Søren Nørby, i dette afsnit, og det passer meget godt i dette tilfælde. En del af problemet var en indgroet mistillid mellem de to værn. Soldaterne mente at flådens folk var drikfældige. Søfolkene at soldaterne var nogle pyntedukker.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Søren NørbyKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.