History and Archaeology

Egypten var fra år 30 f.Kr. og frem til 640 e.Kr under romersk herredømme. I denne periode fik egyptisk kultur en ny stor opblomstring, ikke mindst på grund af den fremvoksende kristendom. Det var også her, det kristne klostervæsen blev grundlagt.I "Munke og mystikere" fortæller teolog Søren Giversen om dramatiske optrin og blodige begivenheder, der kom til at præge den kristne kulturs udvikling, og om nogle af de markante personligheder, der var med til at skabe de første klostre.Bogen udkom første gang i 1962.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

"Moldovas bønder er i dag frie, men fattige – i hvert fald i forhold til danske og andre bønder i Vesteuropa. Det ser man straks. På hovedvejen ved landsbyerne ser vi kvinder og børn, der sidder med en kurv æbler i håb om, at billister standser for at købe. Det er der ikke mange, som gør. At sidde en hel dag med en kurv æbler, kan umuligt være særlig indbringende."Moldova er et af de fattigste lande i Europa, men til gengæld er landet rigt på kultur og mangfoldighed. Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse rundt i Moldova og præsenterer os for de forskellige befolkningsgrupper og religiøse mindretal. Vi kommer blandt andet med på en moldovisk skole, hvor alting foregår lidt anderledes end i Danmark, og vi ser, hvordan et moldovisk landbrug fungerer. Bogen udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i Moldovas samfund, kultur og historie.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Hér er að finna öll fimm bindin úr ævisögu Jón Sigurðsson. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"I 1989 blev kommunismen erklæret for død. Det var sket flere gange før. Men denne gang så det ud til at være alvor. I det meste af Østeuropa, der siden 1940’erne havde være under kommunistisk styre, blev partilederne overtalt eller tvunget til at træde tilbage. De skulle give plads for mænd og kvinder, folk havde mere tillid til.At det var alvor denne gang, kunne man se i november 1989. Da blev den forhadte betonmur mellem Øst- og Vestberlin revet ned, og glade østberlinere strømmede over til Vestberlin."I 1989 og 1990 forandrede alt sig i Østeuropa. Det stod mere og mere klart, at folk var utilfredse med de kommunistiske regimer og ville noget helt andet. Journalist Peter Dalhoff-Nielsen tager os med til Ungarn, Polen, Rumænien Østtyskland og Tjekkoslovakiet og viser os, hvordan de forskellige lande forandrede sig i løbet af disse to år. Bogen udkom første gang i 1990, imens dette spændende kapitel i Østeuropas historie stadig var ved at blive skrevet.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vudovar er på det tidspunkt forvandlet til en ruinhob efter 87 døgns serbisk belejring og byens indbyggere er flygtet nordpå. Dubrovnik er stadig under belejring og mangler både mad, vand og elektricitet. Den fjortende våbenhvile er underskrevet og brudt igen. Det uhyggeligste er, at der dukker forlydender om massakrer på civile op i pressen. Serberne og kroaterne beskylder gensidigt hinanden for at være morderne."Den jugoslaviske borgerkrig, som fulgte i kølvandet på Sovjetunionens opløsning i 1991, er en af de blodigste konflikter i moderne europæisk historie. Folk, der havde levet side om side med hinanden i generationer, så pludselig hinanden som fjender, og mange uskyldige civile blev slået ihjel på begge sider af konflikten. Journalist og Balkan-kender Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om baggrunden for borgerkrigen, om sine egne oplevelser, da han befandt sig midt i orkanens øje i 1991, og om ankomsten af FN-tropperne i foråret 1992."Farvel til Jugoslavien" udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Den 1. november 2009 blev en 3 meter høj statue af præsident Bill Clinton indviet i Pristina i Kosovo. Statues blev rejst som en tak for Clintons store indsats under den blodige Balkankrig i 90'erne.I dette afsnit af Clintonland fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen historien om Bill Clintons rolle i krigen på Balkan, og hvorfor der i dag står en statue af den tidligere præsident i Pristina. I studiet til at hjælpe med at fortælle historien er tidligere journalist på tv-avisen Steen Ramsgaard, der selv var på Balkan for rapportere fra krigen.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Steen RamsgaardKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser. Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.Historien fortælles i Asser Amdisens sædvanlige underholdende og til tider provokerende stil. Bogen indeholder desuden en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder.Politiken skrev i 2018 om ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”: ”Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker.”

Omfattende drab på kvæg, får, geder, grise og heste. I den anden halvdel af 1600-tallet var Jylland ramt af en sand ulveplage. De mange ulve var kommet til i hælene på forskellige udenlandske hære, der havde besat, hærget og udpint den jyske halvø. Ulveflokkene strejfede gennem skovene, over markerne og græsningsarealerne og ind i byerne – og skabte frygt og alarm hos de jyske bønder. Tre på hinanden følgende konger forsøgte med forskellige jagtforordninger at få dæmmet op for ulveplagen. Vild Historie tager på ulvejagt med kulturhistoriker Jakob Ørnbjerg – og sammen med ham ser vi nærmere på det mytiske rovdyr, som ulven også er.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Jakob ØrnbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"He aprendido mucho más de mi única derrota que de todas mis victorias."Carlomagno (742-814) es una de las figuras históricas más destacadas de la Europa de los siglos VIII y IX. Como rey de los francos y emperador de Occidente siempre tuvo como objetivo integrar los distintos pueblos que habitaban la geografía del continente en un proyecto común. Su tesón y su carisma para liderar, así como su política de protección al papado, permitieron sentar las bases de lo que más tarde podría definirse como una identidad europea.Los que más disfrutarán de esta obra son lectores de cualquier edad que tengan curiosidad por conocer a uno de los personajes más influyentes de la historia, Carlomagno. Otros libros de Lluis Prats relacionados con los entresijos de la historia antigua son "Gladiadores" y "El escriba del rey leproso".Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

"Ave Caesar! Morituri te salutant!"Durante casi setecientos años, los habitantes del Imperio Romano gozaron de los más diversos espectáculos de masas que podamos concebir: teatro, cacerías de animales salvajes, atletismo, carreras de cuadrigas, luchas y un largo etcétera. No obstante, fueron las feroces luchas de gladiadores las que levantaron las mayores pasiones y lo que ha permanecido en el imaginario colectivo como sinónimo de espectáculo en la antigua Roma. Parejas de hombres luchando con espadas, redes, tridentes y escudos en la arena de los anfiteatros hasta caer derrotados o eliminar a sus adversarios. Pese a la fascinación que despierta este mundo, a menudo se ha tratado de recordar con mayor ímpetu anécdotas o detalles de dudosa veracidad y de escaso rigor histórico: no está demostrado que el emperador tuviera que bajar o elevar el pulgar para señalar su veredicto ni que el grito «Ave Caesar! Morituri te salutant!» (¡Ave César! ¡Los que van a morir te saludan!) se empleara antes de cada velada, si bien todo tiene su parte de verdad.Un libro en el que se indaga sobre esta práctica que durante decenios fue el culmen de los espectáculos en la antigua Roma.Lectura recomendada para curiosos sobre los entresijos de la historia, y especialmente aquellos que disfruten con los sangrientos detalles de uno de los grandes imperios de nuestra historia, el Imperio Romano.Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

„Какво пее планината" е възхвала на природата и всичките нейни проявления. Природата е дом на гората, на птиците, на животните. Тя приютява и стихии, и бури. Природата дава живот и самата тя е жива. Усмихва се чрез слънцето, но и се сърди чрез бурите. Природата е навсякъде. Тя ни съпътства, става свидетел на радостите, но и на мъките ни. Окуражава ни със слънчев лъч, укорява ни с гръмоносна буря. Планината пее. А ние чуваме ли я?Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

„Ще стигнем ли до там, не зная;но сладко ми е да мечтая,да тичам мислено на ловза слънце и любов."„Люлека ми замириса и други стихотворения" ни прави съпричастни с душевните терзания на Иван Вазов, с неговите спомени, любови, разочарования и размишления. Поетът ни споделя за мъката си по изгубения приятел Константин Величков, за любовта си към Евгения Марс, разказва ни за новото поколение на България, за младежите, за техните „жажди, страсти, блянове".„Люлека ми замириса и други стихотворения" са страници от книгата на живота на Иван Вазов.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

„И тъй душа ми, кат се побуни,гуслата грабвам, струните скъсвам"Певецът става борец за свобода. Струните са скъсани. Бунтовникът е готов да се жертва в името на България.„Пряпорец и гусла" е първата стихосбирка на Вазов, която той пише по време на престоя си в Букурещ. Революционери като Ботев и Стамболов го вдъхновяват и той посвещава стиховете си на българските борци, на въстаниците, подготвящи Априлското въстание и на тези дали живота си по време на всички опълчения. Опасността да бъде преследван от Османската империя е реална, но Вазов поема този риск в името на делото си.„Кураж, другари! Бог ще ни брани!Смърт на вековни, черни тирани!"Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Mont-Saint-Michel an der Küste der Normandie ist die wohl berühmteste Teilzeitinsel Europas, deren Insel-Status von den Gezeiten abhängt. In dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte können Sie lesen, wie der Berg die Geschichte der Normandie widerspiegelt – und dabei zu einem Wunder der normannischen Architektur herangewachsen ist. Eine besondere Perspektive bietet in diesem Heft auch der Blickpunkt »Die Deutschen und der Wolf«. Unser Autor André Weikard gibt nicht nur einen souveränen Überblick über die jahrhundertealte Hassliebe, sondern lenkt den Blick auch auf kuriose Details – etwa die eigenartige Karriere der Wolfsangel von der grausamen Falle zum Stadtwappen und Nazi-Symbol.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Den 19. april 1995 sprang en bombe i Alfred P. Murray Federal building I Oklahoma City og dræbte 168 mennesker, heriblandt 19 børn. Gerningsmanden var den unge ekssoldat Timothy McVeigh og det hidtil dødeligste terrorangreb på amerikansk jord begået af en amerikansk statsborger. I dette afsnit af Clintonland går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen i dybden med tragedien der rystede en nation, og hvordan Bill Clinton blev en central skikkelse i trøsten af de efterladte. Forfatter og journalist Sara Glanowski fortæller i studiet om terroristen Timothy McVeigh og om den bølge af "hvid" terrorisme, som hans terrorhandling var en del af.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Sara Maria GlanowskiKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

On vuosi 1920. Suomi on itsenäistynyt kolme vuotta sitten, mutta rajat Neuvostoliittoon kaipaavat tarkempaa määrittelyä: on aika tehdä rauhansopimus. Suomalaiset ja juuri muodostuneen Neuvostoliiton edustajat istuvat neuvottelupöytään Tartossa. Pöydän ympärillä kokoontuvat niin dynaaminen pääneuvottelija Keržentsev ja Leninin lähipiiriin kuuluva, neuvostovaltuuskunnan puheenjohtaja Berzin kuin Suomen Tanner ja J.K. Paasikivikin. Historiallisesti merkittävien neuvottelujen tulos on lopulta kiistanalainen, ja rauhan solmineita syytetään myöhemmin Suomen myymisestä.Historiantuntija Tuure Vierroksen ainutlaatuinen tietoteos Tarton rauhansopimusta edeltäneistä neuvotteluista kuvaa yksityiskohtaisesti tapahtumien kulkua, osapuolten taktikointia ja tunnustelua, joka kätkeytyi kulissien taakse.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.

Este volumen contiene las obras teatrales Safo, Saúl, Zinda de Maria Rosa Gálvez de Cabrera. Zinda está definido como un drama trágico en tres actos, sitúa la acción en el Congo del siglo XVII, momento álgido del esclavismo, y narra la historia de los portugueses que en su día habían colonizado el país y su lucha contra los holandeses que pretendían dominar la zona. Safo es un drama en un solo acto, el texto recoge varios hechos autobiográficos de su autora, así como su rabioso feminismo al proyectarse en la poetisa griega cuya historia narra la obra. Saúl es un monólogo trágico acompañado en sus pasajes culminantes por música, que también sirve de transición entre actos. Además contiene el poemario Viage al Teyde, poema que gira en torno a la naturaleza como manifestación excepcional que tiene su reflejo en la literatura, en torno a una excursión al Teyde contada en primera persona.María Rosa Gálvez de Cabrera es una autora nacida en Málaga en 1768 y fallecida en Madrid en 1806. Fue poetisa y dramaturga adscrita a los movimientos de la ilustración y el neoclasicismo, con ciertos componentes románticos. Mal considerada en su época por su flagrante feminismo, su independencia y sus nociones morales ajenas a las de su época, está reivindicada como una de las precursoras más importantes de la literatura y la poesía femenina.

Vi befinder os i USA i 1910'erne, og vi følger stadig bokseren Jack Johnson på hans vej mod berømmelsens tinder. Han er den bedste og mest komplette bokser verden nogensinde har set, og på toppen af sin karriere. Fordi han er det første og største sorte sportsikon USA har set, gør de amerikanske politikere alt for at få ham ned med nakken og genetablere racehierarkiet. Men Jack Johnson giver ikke op uden kamp.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1930’erne. En sort amerikaner samler i rekordtal folk foran radioen i hjemmene rundt om i den store nation. I en tid hvor fascismen vokser over hele verden og bliver stadig mere farlig for det ideologiske amerikanske "demokratiprojekt", er Joe Louis symbolet på, at skellet mellem sort og hvid bliver sekundært i forhold til kampen mellem de store værdier: liberalisme og nazisme.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1900'erne. Den Amerikanske Borgerkrig har sat slaverne fri i 1865, men USA er stadig delt op i sort og hvid – rige og fattige. Bokseringen bliver en national kampplads, hvor ideologier og politiske overbevisninger kæmper indbyrdes. Den muskuløse kæmpe Jack Johnson tramper, som det første sorte ikon, på samfundets raceskel og tæver de hvide bokseikoner til amerikanernes store forfærdelse.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.100 års boksning’ tager dig med på en rejse gennem USA i det 20. århundrede. Mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Gennem amerikanernes mest elskede sport undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Værter: Jonas Sølberg, Simon Østergaard ChievitzJonas Sølberg, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1990’erne. Hvis frigørelsen af de sorte er kommet så langt, at man tør at bruge sorte som reklamesøjler på lige fod med hvide, hvad er det så egentlig for en frihed, man har opnået? Med Mike Tyson tager vi fat i en historie om bokseren, der bliver et produkt, men desværre i lyset af alle de gamle og slidte stereotyper om sorte.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1980’erne. Når virkeligheden ikke skriver tilstrækkelige historier, træder USA’s ideologiske fiktionsmaskine til. I en tid hvor Den Kolde Krig raser både fysisk og psykisk, bringer Sylvester Stallone med Rocky-filmene det drama til boksning, som virkelighedens mester Larry Holmes aldrig formår.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1940’erne. Den vanvittigt talentfulde og stilistiske "Sugar" Ray Robinson dominerer bokseringen og sender alle modstandere ud med en knockout. I Jake Lamotta - ‘The Raging Bull’ - finder han den hårde modstander enhver mytisk rivalisering kræver for at kunne blive til en fantastisk fortælling, og over et årti cementerer de sig som to af historiens store stjerner – og rivaler.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1950’erne. Italienske Rocky Marciano er den hvide, hårdtarbejdende slider, der kommer fra ingenting, frelser sig selv, nationen og giver de fattige håb. Mafiaen er kommet for at blive og i Rocky Marciano finder "The Octopus", aka mafiabossen Jimmy Carbo, den helt rigtige italienske hingst at bette på.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i 1920'erne. Op i bokseringen træder den hvide, upolerede arbejderknægt Jack Dempsey, og han er med til at forme og ændre "The American Dream". Jack Dempsey bliver symbolet på den hårdtarbejdende amerikaners muligheder, på det hårde og brutale mandeideal og cementerer samtidig den startende kendisdyrkelse i et årti, hvor USA bare buldrer frem.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1960’erne. Det skulle være den perfekte historie om et land, der udvikler sig harmonisk, men i stedet begynder det at slå sprækker alle steder. Den sorte sværvægtsmester Floyd Patterson er en skikkelse de hvide kan acceptere i sin behagelige og "hvide" sorthed. Men gode fortællinger fjerner ikke et samfunds underliggende spændinger. Den ’sorte ondskab’ viser sig i form af den hårdtslående og brutale Sonny Liston, der er klar til at smadre den hvide fortælling.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1970’erne. I dette årti findes historien om fødslen af sportsverdenens uomtvisteligt største politiske ikon og stemme nogensinde. Historien om Cassius Clay, der konverterer til Islam og bliver til muslimske Muhammad Ali. Med sin kompromisløse personlighed, sine talegaver og en politisk stemme, der trodser alt og alle, viser Muhammad Ali vejen for en ny og selvsikker sort identitet, der ikke står tilbage for noget eller nogen.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Den perfekte officer følger en række prominente officerer fra Napoleonskrigene og op til vores egen tid. Den fortæller om deres karrierer, hvad de gjorde rigtigt, hvad de gjorde forkert, og hvad de lærte af deres oplevelser. Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning, og den viser, at disse mænd konstant blev inspireret af hinanden og lånte hinandens ideer. Mange af deres erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering. En officer risikerer at miste både livet og de mænd, der er betroet hans kommando.

"It's the economy, stupid!"I præsidentvalgkampen i 1992 lykkedes det Bill Clinton at sætte dagsordenen, og øverst på den dagsorden stod der økonomi. Valgkampen skulle handle om den amerikanske økonomi, der i tiden op til valget havde lidt et knæk, mens et citat fra den siddende præsident Bush om nye skatter også skulle vise sig at give bagslag.I dette afsnit handler det om Bill Clintons økonomiske optur gennem 90'erne, og hvordan han håndterede de økonomiske redskaber han havde til sin rådighed i sin tid som præsident.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I december 1787 ankom et skib til København med en særlig passager ombord. Francisco de Miranda var på en lang dannelsesrejse rundt i Europa – en rejse, der rustede ham til hans senere liv som revolutionær i hjemlandet Venezuela. Miranda opholdt sig i Danmark i nogle måneder, og her nåede han både at undersøge landets skikke og nedlægge en lang række kvinder. Det hele blev nedfældet i hans dagbog, som i dag er en vigtig kilde til 1700-tallets Danmark. Ikke mindst fordi Miranda – ud over de seksuelle eskapader – besøgte fængsler, stokkehus, hospitalsvæsen og andre skyggesider af det danske samfund, som vi ellers kun har få kilder til. Vi har besøg af Thomas Oldrup, som er historiker og redaktør og tidligere har skrevet speciale om sex i 1700-tallet.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Thomas OldrupKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.