European history

"Ingen dansk konge har lige siden middelalderen besteget tronen under vanskeligere og mere truende forhold end Christian IX. Ved Frederiks VII’s død den 15. november 1863 brast det legitimitetens herskerbånd, som knyttede hertugdømmerne til den danske krone, og Tyskland nægtede at anerkende den nye konges traktatmæssige arveret.""Danmark i vor tid" fortæller om danmarkshistorien i anden halvdel af 1800-tallet. Professor Vilhelm Østergaard undersøger mange forskellige aspekter af landets samtidshistorie, så vi kan danne os et dækkende og bredt billede af vores land, som det så ud med samtidens øjne i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om de store strømninger i dansk kunst, videnskabens udvikling i Danmark samt handel og industri i Danmark. Bøgerne er alle forsynet med små biografier om nogle af tidens store skikkelser.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Schrijvers vechten elkaar de tent uit.Schrijvers mogen nog zoveel met elkaar gemeen hebben, vroeg of laat vechten ze elkaar de tent uit. Dat wordt nog maar eens duidelijk als je deze ‘Litteraire herinneringen’ leest. Van der Goes was getuige van het ontstaan van een van de meest invloedrijke tijdschriften uit de Nederlandse literatuurgeschiedenis én van de herrie binnen de redactie. Romans die de zedelijkheid zouden schenden verdeelden de redactie, teksten werden ingezonden en weer teruggetrokken, het tijdschrift werd opgeheven en weer opgestart (voor de bekende ‘Tweede reeks’) en boze brieven gingen heen en weer. Van der Goes brengt het allemaal met enig venijn in herinnering. Toch laat deze afrekening zich ook lezen als een fascinerende clash van overtuigingen, zowel literaire als morele als politieke. Het gevecht was heftig, de inzet hoog en dat blijf je voelen, meer dan een eeuw later.Frank van der Goes (1859-1939) was een Nederlandse journalist en een van de oprichters van de Sociaal-Democratische Arbeiderspartij (SDAP, 1894-1946). In 1885 stond hij aan de wieg van De Nieuwe Gids, het literaire tijdschrift van de literatoren die bekend zouden worden als de Tachtigers. Van der Goes’ politieke standpunten leidden tot een clash binnen de redactie en samen met enkele andere redactieleden stapte hij op. Daarna richtte hij zich op het schrijven van non-fictie en op zijn politieke carrière.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

En bank har historisk set haft vidt mange betydninger og formål. At det har haft noget med penge at gøre, er der ingen tvivl om, men i forskellige tider og lande har den spillet vidt forskellige roller.Axel Nielsen fortæller om bankvæsnets historie helt tilbage til, da Venedig i 1171 optog lån for at føre krig, og på den måde kom til at skylde penge, som der skulle betales renter af, til da der i Amsterdam og Hamborg i starten af 1600-tallet begyndte at dukke deposito- og girobanker op.Bogen fra 1923 tegner et spændende billede af bankernes skiftende væsen og formål gennem historien og beretter således også om de vestlige landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

Junker Sølver Falk bor ved siden af den rige og strenge ridder Sten Basse og hans smukke unge datter Gro. En dag kommer den unge junker tilfældigt til at se Gro nøgen på Æbelø, og det vækker ridderens vrede og had. Sagesløs og ude af stand til at forsvare sig bliver Sølver kastet ned i fangekælderen under ridderens borg som straf for at have begæret Gro. Men skønt fangekælderens tykke mure afholder Sølver fra at opsøge Gro, kan de ikke afholde Gro for at liste sig ned og tale med Sølver, som hun fatter større og større sympati for."Æbelø" er en romantisk skildring af middelalderens Danmark og den tidsløse kærlighed, der også dengang kunne spire mellem to mennesker på trods af de sociale såvel som fysiske skel, der skilte dem.slxSophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Grausamkeit und Toleranz sind Begriffe, die in heutiger Zeit nicht recht zusammenpassen. Jedenfalls rühmen sich unsere westlichen Regierungen gerne ihrer Menschlichkeit und Toleranz, während mehr oder weniger feindlich gesinnte Autokratien wegen ihrer Grausamkeit und Intoleranz verurteilt werden. Die Begriffspaare anders zu kombinieren, ist definitiv nicht üblich. Oder kennen Sie ein Regime, das etwa als menschlich und intolerant tituliert wird?Manche Aspekte der Hunnen erscheinen uns vielleicht auch deswegen so fremd. Nahezu sämtliche Quellen vom Römischen Reich über Indien bis China betonen die außerordentliche Grausamkeit der hunnischen Völker – was den Verdacht nahelegt, dass diese tatsächlich grausam vorgingen. Auf der anderen Seite erlaubte es Attila allen Unterworfenen in seinem Reich, nach eigener Fasson selig zu werden. »Das war alles andere als ein totalitärer Staat«, urteilt Professor Falko Daim im Interview. Die Hunnen zeigten sich derart offen und tolerant, dass eine spezifisch hunnische Kultur und Religion heute kaum mehr auszumachen sind. Mit dieser Vorgehensweise standen sie nicht allein: Auch die Römer kombinierten vor ihrer Christianisierung erschütternde Grausamkeit mit hoher Toleranz. Völkermorde, Massenversklavungen und entsetzlich qualvolle Hinrichtungen gehörten zum Standardrepertoire. Zugleich gewährten Roms Behörden freie Religionsausübung, solange man dem Kaiser huldigte, also gleichsam auf dem Boden ihres Grundgesetzes stand. Hunnen wie Römer zeigen so, dass es machtvolle Herrschaftsmodelle gibt, die weit von unserem Erfahrungshorizont abweichen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter om sine studieår i Berlin omkring århundredeskiftet, om studieture til Grækenland, hvor han for alvor fik fingrene ned i antikkens muld, og om rejser rundt i det åbne og venlige Europa, hvis uskyld og samhørighed endnu ikke var blevet vasket bort af første verdenskrigs blodsudgydelser. Bogen fra 1947 giver et spændende indblik i forskellige europæiske kulturer set gennem øjnene på en ung videbegærlig idealist.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

« Au bord du gouffre du 20e siècle, quatre icônes mondiales ont incarné de manière exemplaire et jusqu’à aujourd’hui ce que cela signifie de mener une vie véritablement libre ».Les années 1933 à 1943 marquent le chapitre le plus noir de la modernité européenne. Face à la catastrophe, quatre femmes philosophes, à l’orée de leur 30 ans, Simone de Beauvoir, Simone Weil, Ayn Rand et Hannah Arendt, développent leurs idées visionnaires : sur la relation entre l’individu et la société, l’homme et la femme, le sexe et le genre, la liberté et le totalitarisme, Dieu et l’homme.Leur parcours aventureux en tant que fugitives, activistes, résistantes, les mène de Leningrad de Staline à Hollywood, du Berlin d’Hitler et du Paris occupé ; mais surtout à des pensées révolutionnaires sans lesquelles notre présent – et notre avenir – ne seraient pas les mêmes.« Une aventure intellectuelle hors norme que raconte Wolfram Eilenberger, avec le souffle épique des narrateurs de grandes fresques historiques ». Philosophie MagazineWolfram Eilenberger a étudié la philosophie, la psychologie et la philologie. Depuis 2011, il est le fondateur et le rédacteur en chef de Philosophie Magazine en Allemagne. Son premier livre traduit en français, Une vie meilleure (Flammarion, 2012) a reçu le Prix de philosophie Mindelheimer et son précédent ouvrage, Le Temps des magiciens aux éd. Albin Michel a été élu meilleur essai étranger en 2019. Son présent ouvrage, Les Visionnaires, est un best-seller en Allemagne et en cours de traduction dans 9 pays.

Erasmus fra Rotterdam (1466-1536) var en af den nordeuropæiske renæssances vigtigste skikkelser. Hans forsøg på at reformere den katolske kirke indefra gjorde ham upopulær hos både katolikker og protestanter, og i takt med at protestantismen vandt frem i Nordeuropa blev hans synspunkter mere og mere farlige, ikke mindst i forhold til de fanatiske og intolerante calvinister og Martin Luther, hvis indflydelse bare voksede og voksede.Stefan Zweig tegner et spændende portræt af Erasmus fra Rotterdam, der i sin samtid blev kaldt humanisternes prins af andre humanister og frisindede mennesker. Bogen udkom første gang i 1934.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Kejserinde Eugénie (1826-1920) blev ikke blot Frankrigs sidste kejserinde, hun var også en af landets mest bemærkelsesværdige og intelligente monarker. Ægteskabet med Napoleon III var ulykkeligt, men mandens utroskab fik hende til at dreje sin opmærksomhed mod politik, som hun viste sig at have et stort talent for. Også efter kejserrigets fald i 1870 og hendes mands død i 1873 vedblev hun at spille en rolle i samfundet omkring sig. I sit eksil i England indrettede hun sin store landejendom til sygehjem for de sårede soldater i første verdenskrig, ligesom hendes interesse for politik forblev stærk hele livet igennem.Octave Aubrys biografi skriver sig ind under huden på denne spændende historiske skikkelse, der på mange måder overstrålede sin ægtemand, der skaffede hende pladsen på tronen. Bogen udkom oprindeligt i 1938.Octave Aubry (1881-1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen "De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom "Napoleons privatliv" (1939) og "Kejserinde Eugénie" (1931).

Napoleon Bonaparte I (1769-1821) er en af europæisk histories mest berømte og indflydelsesrige personer, og hans politiske og militære ambitioner har været med til at forme ikke blot Frankrigs, men hele Europas historie. Historiker og forfatter Octave Aubry tager os med bag kulisserne i den store statsmands privatliv og præsenterer os for de personer, der var en del af hans liv.Bogen starter helt tilbage i barndommen på Korsika og beretter om den stejle rangstige, han måtte kravle op ad for at bryde med fastlandsfranskmændenes fordomme mod korsikanere. Den omhandler endvidere hans stormfulde ægteskab med Joséphine de Beauharnais, deres bitre skilsmisse og hans kærlighed til den polske adelskvinde Marie Walewska."Napoleons privatliv" udkom første gang i 1939.Octave Aubry (1881-1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen "De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom "Napoleons privatliv" (1939) og "Kejserinde Eugene" (1931).

"Næste søndag går Bianca til messe i San Giovanni.Pietro står bag en af søjlerne, og da Bianca går forbi, fulgt af den gamle Giovanna, stikker han et brev til hende. Hun bliver blussende rød og gemmer hurtigt brevet på sit bryst, der knitrer det under hele gudstjenesten og brænder hende under hjertet, hun tror, at alle kan se noget på hende, og hvert øjeblik sænker hun øjnene mod den bølgende barm."Bianca Capello (1548-1587) var en af den italienske renæssances mest indflydelsesrige mennesker i kraft af sin position som hustru og officiel rådgiver til ærkehertug Francesco Medici af Toscana. Georg Rønbergs biografiske roman om den kloge adelskvinde tager os helt tilbage til hendes barndom i Venedig, hendes stormfulde kærlighed til sin første mand Pietro Bonaventuri, som hun som bare 15-årig stak af med og giftede sig med i Firenze, samt om hendes andet ægteskab med den magtfulde Medici.Bogen er oprindeligt udgivet i 1924.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.