Military history

6. august 1945 faldt atombomben over Hiroshima. Tre dage senere d. 9 august 1945 faldt den over havnebyen Nagasaki. Umiddelbart efter kapitulerede den japanske kejser og gjorde en ende på anden verdenskrig. Bombeangrebene var første og hidtil eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i aktiv krigsførelse, og indvarslede på samme tid den atomare tidsalder.I dette sidste afsnit af podcastserien 'Sidste nedtælling' dykker værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen ned i konsekvenserne af skabelsen af atomvåben, og om hvad der skete efterfølgende med J. Robert Oppenheimer.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andeas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I dette tredje afsnit i podcastserien ’Sidste Nedtælling’ om udviklingen af atombomben skal det handle om spionage, efterretningsarbejde og den overraskende svære skelnen mellem venner og fjender. Den store fare ved et så stort og farligt projekt som Manhattanprojektet var nemlig, at andre fremmede magter skulle få et afgørende indblik i det arbejde der foregik. Og når vi taler om fjender, så vil værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen i dette afsnit også vende blikket mod atombombebestræbelserne i Tyskland – og dermed vende tilbage til en vigtig karakter, vi har introduceret tidligere her i programrækken, nemlig Werner Heisenberg.Værter: Steffen Jacobsen og Simon AnkjærgaardTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I august 1942 igangsættes det såkaldte "Manhattanprojekt" fra amerikansk side. General Leslie R. Groves blev sat til at lede projektet, hvis formål var at skabe verdens første atombombe. I spidsen for den videnskabelige del af Manhattanprojektet faldt valget på den unge atomfysiker J. Robert Oppenheimer, der i de kommende tre år ledte et hold af verdens førende kernefysikere frem mod frembringelsen af det ultimative våben.I dette andet afsnit af 'Sidste nedtælling' fortæller værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen historien om Manhattanprojektet.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

Konceptet med verdenskrig, hvor kontinenter flåes i småstykker af hærgende stormagter er ældre end de fleste tror. 1618-1648 blev Europa hærget af en voldsom krig, som startede som en religionskrig og sluttede i den sædvanlige jagt på ære og sejr. Efter den krig indså man, at krigen var et onde og gjorde alt for at der aldrig ville blive krig igen - men jo ikke med det store held.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

For dem som var børn i 1962 var Cubakrisen et varsel om, at de snart skulle dø. Atombomber fra øst og vest stod klar til at udslette verden og det eneste som kunne stoppe dem var to testetoronpumpede magtmennesker, som sad med fingrene på de store røde knapper. Vi overlevede den krise og kunne have lært meget af den - men det valgte vi så ikke at gøre.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Flaget der daler ned fra himmelen er en af vores helt grundlæggende legender. I dette afsnit fortælles historien om Valdemar, som drog på korstog og kom hjem med et flag, som var givet af Gud og som senere kunne bruges som fikspunkt for opbygningen af en velvoksen og særdeles hårdnakket dansk nationalisme.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Die unglaublichsten Geschichten schreibt immer das Leben. Johann-Nielsen Jebsen und Duško Popov – nachweislich reale Vorbilder für Ian Flemings James Bond – lernen sich in Nazi-Deutschland kennen und werden enge Freunde. Beide genießen ihr luxuriöses Leben, beide geraten als Doppelagenten für das Dritte Reich und Großbritannien zwischen die Fronten des Zweiten Weltkriegs. Und beide spielen als die erfolgreichsten Doppelagenten des D-Days eine entscheidende Rolle bei der Landung der Alliierten in der Normandie am 6. Juni 1944. Ohne sie hätte der Zweite Weltkrieg vielleicht eine andere Wendung genommen. Der Journalist Arne Molfenter zeichnet zum ersten Mal im deutschen Sprachraum ihre Geschichte nach. Action pur – spannender als Casino Royale.Arne Molfenter, geb. 1971, war Redakteur, Reporter und Korrespondent, u. a. für BBC, ARD/SWR und die ZEIT und arbeitet jetzt für die Vereinten Nationen in Brüssel, Berlin und Bonn.

"Det indre Tyskland har allerede nu i februar som med ét slag forandret sig, og forandringen er endda meget påfaldende. De tyske borgere er urolige, lette at ophidse, næsten forpinte, man har en fornemmelse, som om en eller anden usynlig hånd pinte og plagede dem på et sted, hvor de ikke kunne komme til at slå igen eller jage bort. Gaderne i Berlin er meget tomme. Lørdag aften mellem 10 og 11 talte jeg på den ene side af Unter den Linden så langt øjet kunne række 4 mennesker."Under første verdenskrig drager Johannes Poulsen ud i verden for at suge til sig af indtryk fra andre lande og andre befolkninger. Første land, han når til, er Tyskland. I februar 1915 er landet helt forandret i forhold til før verdenskrigens udbrud i 1914. Gåpåmodet, optimismen og åbenhjertigheden, som han før har oplevet i Tyskland, er afløst af en trykkende dommedagsstemning, som driver ham videre ud i verden, som han opdager er lige så forandret som Tyskland."Gennem de fagre riger" er en spændende rejseskildring af turen gennem Europa, afrejsen fra den italienske havneby Genova, gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, gennem Egypten, Indien og længere og længere østpå, til han til sidst når hjem til Danmark igen. Bogen udkom første gang i 1916.Johannes Poulsen (1881-1938) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og forfatter, der både optrådte på de skrå brædder og på film. Som forfatter er han særligt kendt for rejseskildringen "Gennem de fagre riger" fra 1916.

Hvis du går imod Rusland, må du lide konsekvensen.I London i november 2006 bliver den tidligere FSB officer Alexander Litvinenko offer for et attentat med en dødbringende radioaktiv gift, der på meget få dage tager livet af ham. Forgiftningen trækker tråde tilbage til den russiske top. Hele vejen til Vladimir Putin. I dette afsnit af Undercover fortæller vi historien om den russiske afhopper, der i sit nye hjem i England var begyndt at dele ud af sin viden om sin tid i den russiske efterretningstjeneste FSB, og som offentligt rettede en meget kras kritik af styret i sit hjemland. For det måtte han betale den højeste pris.Vært: Thomas HeeManus Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Skandalen der var ved at trække tæppet væk under Ronald Reagan.I 1986 vader en amerikansk soldat ud af junglen i Nicaragua. Men det er ikke meningen, at han skal være der. Snart får hele USAs befolkning nys om ulovlige våbenleverancer til de USA-venlige "kontraer" i det mellemamerikanske land. Det skal dog vise sig kun at være den ene del af en større hemmelig operation, der finder dagens lys i disse år. Det som senere er blevet kendt under navnet "Iran-Contra skandalen". Dette afsnit af Undercover er det første af to afsnit, der fortæller den utrolige historie om USAs ulovlige våbenleverancer i Nicaragua og salg af våben for gidsler til præstestyret i Iran. Og om hvordan denne sprængfarlige sag næsten væltede den ellers populære Ronald Reagan ud af Det Hvide Hus.Vært: Thomas HeeManus: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Familienkriege sind nichts Ungewöhnliches. Die meisten von uns können wohl von einem in der eigenen Verwandtschaft berichten, insbesondere wenn es ein Erbe zu verteilen gibt. Die fränkischen Merowinger treiben den Zwist allerdings auf eine Spitze, die außergewöhnlich ist, selbst für das wenig zimperliche Mittelalter. Der »Merowingische Bruderkrieg«, wie Historiker das innerfamiliäre Gemetzel und Gemeuchel ab 561 n. Chr. nennen, ist als Begriff aber etwas irreführend. Denn die beeindruckendste Blutspur zieht kein Mann hinter sich her, sondern eine Frau: Fredegunde, die von der Magd zur Königsgattin und später Alleinherrscherin aufsteigt. Fredegundes Opfer und Intrigen würden problemlos ein ganzes Buch füllen. Wie ein Treppenwitz mutet daher an, dass es ausgerechnet die Franken sind, die unsere westlichen Wertvorstellungen von Ehe und Familie bis heute entscheidend prägen. Die Gründe dafür erklärt Bernhard Jussen, Professor für Mittelalterliche Geschichte. Sein Essay bietet überraschende Gedanken, wie sich die fränkische Gesellschaft etwa von der römischen, chinesischen oder orientalischen abhebt – und so zur Basis des modernen Europas wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

La Segunda Guerra Mundial fue y sigue siendo la guerra más grande de todos los tiempos. Más de cincuenta y cinco millones de personas fallecieron durante los seis años de actividad bélica. La cruenta guerra terminó cuando EUA utilizó un arma colosal jamás vista antes y considerada la más peligrosa hasta hoy en día: la bomba atómica.Setenta países participaron en la Segunda Guerra Mundial. De un lado estuvo Alemania junto a muchas otras naciones, por ejemplo, Japón e Italia. El otro bando estuvo conformado por potencias como Inglaterra, Francia, Estados Unidos, Rusia y China.Lee sobre el desarrollo de la guerra y obtén una visión de conjunto de su curso, desde su inicio en 1939 hasta su final en 1945.Søren Elmerdahl Hemmingsen (nacido en 1966) tiene una máster en historia y danés por la Universidad de Copenhague. Ha enseñado historia, estudios sociales y cristianismo en escuelas primarias desde el año 2000. Es autor de varios libros de historia y material didáctico para niños.

"Roy ser på Marie. Han upptäcker med ens att hon aldrig frågat efter hans planer, vad han ska bli. Han är nånting för henne som hon är nånting för honom. De har inte kommit att tänka på nånting annat. Han tar med handen lätt över hennes hår och han tycker han snuddar vid själva stunden."Kulmen av de turbulenta åren är här, ett världskrig skakar världen på nytt. Men inte ens ett krig initierat av en tyrannisk nationalsocialist ska komma emellan de två älskande, Roy och Marie. Roy fortsätter sina studier på högskola och Marie arbetar på kontor. Deras samvaro blir mer och mer sammansvetsad, de kommer alltid att vara älskande oavsett hur världen utanför ser ut. Roy dagdrömmer ofta om sina morföräldrar, och låter nutiden möta hans förflutna. Han föreställer sig hur deras liv såg ut och om hur historien tycks upprepa sig."Solglömma" är den femte delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser. Romansviten är baserad på hans egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Hvordan kan man være gestapochef og samtidig elske ikke bare fred, men også musik? Og hvad gør man, når man har fået til opgave at omdanne Bornholm til én stor koncentrationslejr? I Knud Pedersens grusomme og satiriske skuespil møder vi gestapochef Slimmer, der befinder sig i selvsamme dilemma.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Fornemmelsen af, hvor stor en ting det enkelte menneskes liv og lykke er, vil forhåbentlig blive stærkere just over for krigens frygtelige mishandling deraf, og man vil spørge stærkere og stærkere: Hvorfor, hvoraf er alt denne skrækkelige kommet? Og kan det da aldrig høre op? Og når krigen engang er forbi, og man endnu bedre kan overskue hele omfanget af denne rædsel, vil det lyde i mange millioner menneskesjæle: Dette er alt for frygteligt, dette må aldrig mere ske."Carl Kochs essay fra 1917 er skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, hvor millioner af unge mænd allerede er faldet for fjendens kugler, uden at det er til at se en god grund dertil. Bogen rummer både fortællinger om soldater og deres efterladte og overvejelser om, hvad der skal til for, at menneskene bliver enige om aldrig mere at lave krig.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

»Es ist das große Turnier Himmel gegen Hölle«, singt ein Troubadour Mitte des 12. Jahrhunderts über die Kreuzzüge. Wer den Konflikt mit den Augen der Gegenwart betrachtet, wird Schwierigkeiten haben, das Phänomen der Templer zu verstehen. Männer aus der aristokratischen Oberschicht verzichten auf Privilegien, Frauen und Freuden, um ein asketisches Leben zu führen. Als Ritter und Mönch in einer Person verkörpert der Templer die beiden prägenden Ideale des Mittelalters. »Denn nicht ohne Grund trägt er das Schwert; er steht im Dienst Gottes«, schwärmt der heilige Bernhard von Clairvaux. Die Templer sind Elitekrieger, deren Mut und Disziplin Schlachten entscheiden. Die Mönche sind zugleich brillante Geschäftsleute. Ihre Güter im Abendland gleichen Musterbetrieben, und im Bankwesen setzen die Templer Maßstäbe. Da die Ritter und ihr Besitz einzig der Autorität des Papstes unterstellt sind, stehen sie dem Machtstreben Philipps IV. von Frankreich im Weg. Es wird der größte Schauprozess des Mittelalters. Zeugen werden gekauft und Geständnisse unter der Folter erpresst. Die Vorwürfe: Götzendienst und homosexuelle Praktiken. 1312 löst Philipps Marionettenpapst Clemens V. den Orden auf. Doch den Mythos kann der Papst nicht vernichten. Bis heute stellen sich Menschen in die Tradition der Templer – von harmlosen Schwärmern fürs Mittelalter bis hin zu esoterischen Brandstiftern.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Han skulle have været den næste store leder af Nordkorea. I stedet døde han på et lufthavnsgulv i Malaysia.Kim Jong-Nam var egentlig næste mand i arvefølgen og stod til at blive den næste store "Kim" i Nordkorea. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Kim Jong-Nam røg i unåde hos sin far Kim Jong-Il og i stedet blevet Km Jong-Un leder af den lukkede diktaturstat. I 2017 bliver Kim Jong-Nam så offer for et besynderligt attentat, begået ved højlys dag midt i Kuala Lumpurs travle lufthavn af to unge kvinder, der begge sværger deres uskyld. Men hvorfor skulle han dø? Og hvem er de to kvinder, der dræbte Kim Jong-Nam?Alle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Manden stod bag drabet på millioner af jøder. Men nu skal regnskabet gøres op.Adolf Eichmann er navnet på en af de mest berygtede nazister under anden verdenskrig. Efter krigen forsvandt han sporløst. Næsten. 15 år senere får den Israelske efterretningstjeneste nys om, at Eichmann opholder sig i Argentina under en ny identitet. Ligesom mange andre nazister har han søgt tilflugt langt væk Europas mørke fortid. Israelerne beslutter sig for, at han skal stilles til regnskab for sine forbrydelser. Det her er historien, om hvordan det jødiske folk søgte retfærdighed for de uhyrligheder der blev begået mod dem.Alle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Jagten på verdens mest berygtede terrorist Osama bin Laden sluttede d. 2. maj 2011, da drabet på bin Laden under en hemmelig militæroperation i Pakistan endte et årtis menneskejagt.Hele 10 år skulle der gå før amerikanerne endelig fik ram på manden, der stod bag terrorangrebet på USA d. 11. september 2001. Mange gange før har de været tæt på, men bin Laden har altid undveget og været som et spøgelse. I dette afsnit af 'Undercover' får du historien om hvordan amerikanerne fandt frem til ham, og om hvordan det lykkedes dem i nattens mulm og mørke at likvidere verdens mest eftersøgte mand.Alle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"De kommer snart att hitta mig. De får inte hitta mig! Vad i helvete har jag med detta krig att göra?! Jag reste hit för att slippa exercisen och allt annat jävulskap, för att slippa allt det gamla, som kommenderade mig."Året är 1917, i kulmen av första världskriget. Lars som är huvudpersonen i den föregående romanen har äntligen hittat sin plats i det nya hemlandet. Han har hunnit gifta sig och lever ett lugnt och tämligen tryggt liv. Desto sämre går det för den unge Knut, Lars nyanlända kusin från Värmland.Knuts vistelse i det nya hemlandet Amerika kantas med konflikter och orolighet redan från början, något som sätts på sin spets när han blir inkallad i den amerikanska armén. Knut förväntas inte bara sympatisera med utan även slåss för den amerikanska sidan, ett folk som tills nyligen var honom främmande.Ska han ingå gemenskapen av amerikansk patriotism med tillhörande krigsbenägenhet eller vidhålla den pacifistiska socialism han själv var fostrad i som svensk? Hur ska han kunna navigera sina känslor när de är så präglade av den ambivalens han känner som både svensk och nybliven amerikan? Sviker han bandet till sitt gamla hemland om han ger sig hän det nya?"Amerika" är andra delen i Walter Dicksons Amerikasvit och fortsättning på hans tidigare emigrantskildring "Carmania".Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Uraauurtava tietoteos ihmisistä, joista tuli politiikan pelinappuloita.Suomesta luovutettiin ihmisiä Neuvostoliittoon vuodesta 1944 aina vuoteen 1981 asti. Luovutetuissa oli niin saksalaisia kuin venäläisiäkin sotavankeja, inkeriläisiä kuin vankikarkureitakin. Teos keskittyy luovutuksiin toisen maailmansodan jälkimainingeissa sekä kylmän sodan aikaan ja selvittää tapahtumien taustatekijöitä. Luovutuspolitiikka heijasteli muun muassa Suomen ja Neuvostoliiton välistä, muuttuvaa suhdetta sekä Suomen kokemaa kansainvälistä painostusta.Ansiokas tietokirja valottaa aiemmin katveeseen jääneitä tapahtumia Suomen historiassa. Yleistajuinen ja kiehtova teos perustuu laajaan lähdeaineistoon.Jussi Pekkarinen on ulkoasiainministeriön tutkija ja kirjailija.Juha Pohjonen on Suomen itsenäisyyden ajan poliittisen historian tutkija Itä-Suomen yliopistossa.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

‘A Footnote to History’ is an account of Colonial abuse in Samoa, the scramble by the US, Germany and Britain so swallow up land with little regard for the native Samoans. Stevenson became deeply ingrained in the local culture, siding squarely with the Samoans against the duplicitous colonials, so much so that he even fought alongside the Samoans to help keep their king in power.It is frontline journalism, Stevenson is in the midst of this conflict and gives incredible account of both the foreign and native discord. His account brings century old events to life and makes for incredible reading. Despite its age, the lessons in this book stand the test of time and deserve to be learned by all.Robert Louis Stevenson (1850-1894), was an author with a formidable legacy. You will be hard pressed to find anyone alive today who has not come across his work in one form or another. The brilliant mind behind ‘Treasure Island’ and the ‘Strange case of Dr Jekyll and Mr Hyde’, has had a profound impact on every aspect of entertainment to this day with his brilliant creations. Despite dealing with ill health all his life he was a prolific traveller, spending his later years in Samoa where he fought vigorously for the rights of the natives, earning their love and respect. R.L Stevenson was a character in his own right, passionate and adventurous, his spirit shines through in his work, from his novels to his travel guides. You simply owe it to yourself to experience his creations, he was a true titan of literature on whose shoulders we all stand.

Shinano, USS Indianapolis, MV Wilhelm Gustloff er bare nogle af navnene på skibe der blev sunket under Anden verdenskrig af en ubåd. Hvert enkelt sunket skib beretter om en tragisk historie, hvor katastrofen rammer dem fra dybet - fra ubådens skjul. I dette afsnit af 'Under Overfladen' fortæller vi om nogle af de største skibskatastrofer under Anden Verdenskrig, hvor ubådene har haft en finger med i spillet.Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubådene. Fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietKristoffer Lind er journalist og radiovært.Søren Nørby er historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på ForsvarsakademietRasmus Dahlberg historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet

De troede at ingen lyttede med, men en optager dybt ned i det Okhotske hav optog hvert et ord.I dette afsnit af undercover skal du høre en af vildeste spionhistorier fra Den Kolde Krig. Det er historien om en aflytning af et kommunikationskabel, der lå så tæt på den russiske kyst, at russerne var så sikre på dets sikkerhed, at de så stort på sikkerheden. Over flere år aflyttede amerikanerne top hemmelig information der flød gennem kablet. Det er også en historie om dobbeltagenter og højforræderi. Hvordan amerikanerne bar sig ad med at lave en dybhavsaflytning, og hvordan det til sidst blev afsløret, kan du høre om i denne vilde historie om Operation Ivy Bells.Alle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.