Second World War

"Dagen efter nedkastningen ved Haslev fik et ægtepar i Tåstrup, statsbanearkitekt Huulbæk Andersen og hans hustru, et uventet besøg.Fru Huulbæk Andersens mor var ved en 16-tiden ved at tage afsked efter et julebesøg. Man stod i forstuen for at følge til toget, da det ringede på døren. Udenfor stod en mand, der var helt uformelig og ukendelig af tøj. Nok var det koldt, men alligevel... Under armen havde han en pakke, der lignede en indpakket potteplante. (Det var det. En alpeviol.)De fik et chok, da de genkendte manden: Mogens Hammer.Hammer havde i fortvivlelse søgt kontakt med sin egen familie!"Børge Outze fortæller om de dramatiske begivenheder i Danmark i vinteren mellem 1941 og 1942. Han beretter om faldskærmstragedien ved Haslev, hvor Carl Johan Bruhns faldskærm ikke foldede sig ud, og hans makker, Mogens Hammer, måtte improvisere og stik mod alle regler for faldskærmsfolk søgte beskyttelse hos sin egen familie.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Der var i det hele taget aldeles ikke ro i Fæstningen Europa. I Bulgarien, hvor modstandsbevægelsen forblev i byerne uden at prøve på at føre partisankampe efter jugoslavisk mønster, døjede tyskerne meget ondt. De fik aldrig bugt med modstanden, skønt de skød hver femte arrestant. (Fra 1942 til Bulgariens befrielse i 1944: 12.861 af 60.000). I Belgien lukkede tyskerne universitetet i Bruxelles for at knække den intellektuelle del af modstandsbevægelsen."Børge Outze gør status over anden verdenskrig, som det så ud i foråret 1942, hvor krigen endnu kørte for fuld skrue over hele verden. Japanerne havde besat Filippinerne efter nådesløst at have udryddet de flygtende amerikanske soldater. I Afrika og Europa fortsatte krigen mellem nazisterne og de allierede ufortrødent, mens flere og flere valgte at gøre modstand i de besatte områder.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Man krævede en ændring i den danske hærs holdning. Mistillid kunne forvandles til tillid og kammeratskab, hvis man gav officerer orlov, så de kunne tjene i den tyske værnemagt. Men det måtte ske "officielt og oprigtigt". (Dette er en svag afglans af, hvad v. Hanneken selv havde tænkt sig: Enten en dansk division til den tyske, subsidiært den finske, østfront, eller 1000 danske officerer til fronttjeneste på østfronten.)"Børge Outze fortæller om begivenhederne i Danmark i midten af 1943, hvor samarbejdspolitikken kom i fare, da tyskernes krav blev mere og mere uacceptable. Tanken om, at danske officerer, der frivilligt meldte sig i tysk tjeneste, skulle belønnes og glorificeres, var for meget for mange politikere, og meget tydede på, at et brud på samarbejdspolitikken var på vej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Da tre millioner tyske soldater med alverdens infanteri og våben blev sendt mod øst i 1941, regnede Hitler med en sikker sejr over Sovjetunionen. Men han havde ikke blot undervurderet det russiske militær, men også Stalins kompromisløse vilje til sejr. Pludselig stod Storbritannien ikke længere alene mod nazisterne. Hitler havde med sit brud på ikkeangrebspagten med Sovjetunionen skabt en allieret for Churchill, og østfronten, der gik fra ishavet i nord til Sortehavet i syd, skulle vise sig at blive et uløseligt problem for nazisterne.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I løbet af få døgn var alle tanker om en tysk Moskvaoffensiv blæst endog ud af Hitlers hoved. Nu gjaldt det kun om at overleve vinteren, og det så ud til at holde hårdt. Det tegnede til den strengeste vinter i hundrede år.Det blev den!Bert Brecht, den landflygtige tyske antinazistiske forfatter, skrev en besk vise om den tyske soldaterhustru, der fik gaver fra alle Europas hovedstæder, men fra Sovjetunionen et enkeslør.Slaget om Moskva var tabt som slaget om London!"Børge Outze fortæller om tyskernes nederlag i Sovjetunionen, der allerede få måneder efter angrebets begyndelse var talrige og afgørende. Han beretter om udbruddet af den japansk-amerikanske krig og nazisternes interesse heri, samt den asiatiske del af verdenskrigens betydning for Europa.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Børge Outze fortæller om sommeren 1942, hvor tyske feriegæster strømmede ind over den danske grænse. Der var mange tyske børn, der skulle fedes op i trygge omgivelser hos tyskere og på forhånd godkendte danske nazister, men i blandt feriegæsterne var også højtstående nazistiske politikere, der udnyttede ferien til at lægge planer omkring Danmarks fremtid. Der blev blandt andet drøftet en mulig jødeforfølgelse i Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I forberedelserne til landgangen i England og, noget senere, i forberedelserne til erobringen af Gibraltar, inddrog den tyske overkommando bl.a. invasionseksperten general Kaupisch, som efter eget ønske var blevet flyttet fra det fredelige København til vestfronten den 31. maj. Han havde bl.a. taget Langeliniehelten Zimmermann med sig. Kaupisch var efter Frankrigs fald indkvarteret bedre end de fleste – på et slot, tilhørende en af brødrene Martell i selve Cognacdistriktet!"Børge Outze fortæller om Danmarks rolle i de nye Europa, der opstod i løbet af 1940. Landet var ikke meget mere end en brik i Tysklands spil, et spisekammer og en trædesten til Norge og Sovjetunionen, som tyskerne stadig håbede at kunne invadere.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Administration – eller forvaltning, som dr. Best foretrak at kalde det – var SS-juristens kæphest. Han havde allerede i en afhandling ‘Grundproblemerne i en tysk storrums-forvaltning‘, trykt som bidrag til et festskrift til Himmler i 1941, været inde på spørgsmålet Danmark og kaldt Renthe-Finks arbejde for ‘Forbunds-Forvaltning‘. Nu trak han linjerne tydeligere op."Børge Outze fortæller om topnazisten Werner Bests forhold til Danmark, som han senere kom til at forvalte. Dr. Best så nazisternes forvaltning af Danmark som et forbillede for resten af de besatte områder, og i forhold til det Paris, han forlod, virkede København som et paradis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Denne 10. april voksede spirerne til de danske følelser for Norge frem, følelser, vi ingensinde før havde næret for noget andet land, end ikke for Belgien under første verdenskrig – ja, som mange vel knap havde næret for nogen eller noget. Fra den dag og mange år frem kunne få så meget som læse ‘Ja, vi elsker dette landet‘ uden at få tårer i øjnene."Børge Outze fortæller, hvad der skete i Norge, da tyskerne trængte ind på landet, og hvordan nordmændene bravt valgte at tage kampen op mod overmagten. Selvom de ikke holdt ud længe, betød deres vilje til at forsvare sig uendeligt meget for både den norske selvforståelse og for danskernes syn på landet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Om direkte militære forberedelser til et tysk angreb på Sverige fra dansk territorium har der ikke været tale. Derimod var v. Hanneken foruroliget over risikoen for svensk aktion mod Sjælland. Den svenske oprustning havde skabt mærkbare resultater, og v. Hanneken var vidende om, at det svenske forsvar nu i det nye år havde fået en forholdsordre, som viste, at de svenske styrker ikke var til at spøge med. Den gik ud på, at der skulle gøres modstand til de yderste, hvis Sverige blev angrebet, og at enhver ordre til våbnenes nedlæggelse skulle anses for falsk!"Børge Outze fortæller om Werner Best og nazisternes syn på Danmarks strategiske placering i forhold til den mulighed, at Sverige skulle gå ind i krigen på de allieredes side. Op igennem 1943 blev rygterne om, at Sverige oprustede, taget mere og mere alvorligt i Tyskland.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I general Falkenhorsts liste over norske personer af interesse stod der under navnet Quisling kun: "Tyskvenlig. Spiller ingen rolle. Regnes for fantast." (Beneckes karakteristik!) Og den lokale tyske chef i Oslo, general Engelbrecht, reddet fra "Blücher", havde aldrig så meget som hørt navnet Quisling."Børge Outze fortæller om Norges ministerpræsident fra 1942 til 1945, Vidkun Quisling, og hans vej til magten. Den tyskvenlige general blev lykkelig, da Tyskland besatte Norge, og han med sine nazistiske holdninger pludselig var relevant som aldrig før.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Kong Haakon boede stadig på en gård uden for Otta – skibsreder Thomas Olsens ‘Sandbu‘ i Vågå. Sent den aften gjorde han et nyt forsøg på at komme forbi de tyske faldskærmsjægere, men måtte vende om. Kampene var endnu ikke forbi."Børge Outze fortæller, hvad der skete dag for dag i Skandinavien i de første fire uger efter den 9. april 1940, hvor Danmark uden modstand lod sig besætte, og tyskerne opdagede, at nordmændene ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at Sverige agtede at bevare sin neutralitet for enhver pris.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"De første danske, der vendte sig mod tyskerne efter 9. april, var, som alt berettet, søfolkene. De havde jo i Englandsfarten været jaget af tyskerne længe. Ofte nok havde de følt sig som skydeskiver for tyske ubådskaptajner, når de kom sejlende med dannebrogsflaget, der var malet på skibssiden, oplyst af en projektør. Nu slukkedes lysene, og snart var flagene overmalede, for at tyskerne ikke skulle have noget alt for iøjnefaldende at sigte efter."Børge Outze fortæller om de danske søfolks særlige rolle under anden verdenskrig. De, der havde været ude på verdenshavene, mens deres hjemland blev besat af nazisterne, stod med et valg, der ikke var landkrabberne forundt. De kunne vælge, om de ville vende hjem til det besatte Danmark, eller om de ville slutte sig til de allierede og kæmpe imod nazisterne udefra.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Blot et par måneder efter nazisterne havde indledt deres angreb på Sovjetunionen, begyndte sandheden om den sovjetiske styrke og kampvilje at gå op for officererne på østfronten, og det blev hurtigt nødvendigt at lyve for den tyske befolkning såvel som for omverdenen om de mange tab af liv og materiel i Sovjetunionen.I London begyndte man hurtigt at gøre foranstaltninger for at hjælpe den nye store allierede, Sovjetunionen, hvis tropper ganske vist var nazisterne overlegne i antal, men hvad udstyr og evner angik ikke kunne stå mål med den tyske krigsmaskine. Englænderne satte blandt andet ind med faldskærmsfolk i Danmark udstyret med radiosendere rundt omkring i landet for at holde styr på situationen. Dette førte til, at tyskerne gav sig til at blande sig mere i danske forhold for at forhindre englændernes indsats.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Så begyndte man forfra. Ville Scavenius danne regering? Man kunne lade dens sammensætning stå åben! Men afgørelsen måtte falde hurtigt! Scavenius sagde, at noget så dybtgribende ikke lod sig ordne fra den ene dag til den anden. Der måtte en forberedelsestid til, om det overhovedet lod sig gøre. Hvert enkelt regeringsmedlem måtte overveje og beråde sig med partifæller. Han, Scavenius, kunne ikke bare kommandere og indkalde landsmænd til regeringen, som om de var rekrutter. Alt måtte overvejes i ro."Børge Outze fortæller om udenrigsminister Scavenius‘ afgørende rejse til Berlin i starten af november 1942 efter den såkaldte telegramkrise. Hitler var blevet rasende over at have modtaget et standardtakketelegram fra den danske konge, da han havde sendt kongen en lykønskning på majestætens fødselsdag. Nazisterne krævede forandring i Danmark. En mere tyskvenligregering måtte indsættes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Med udgangen af marts blev de tyske forberedelser så iøjnefaldende, at hemmeligheden måtte sive ud. Den nåede i løbet af få døgn til Stockholm, København, Oslo, Bern, London og Paris, men enten troede man, at alarmmeldingerne var en tysk rygtekampagne, som skulle lægge et røgslør over forberedelser til den offensiv, hele verden ventede: Fremstødet på vestfronten, eller også opfattedes rygterne som forsinket omtale af forberedelser til aktion mod de allieredes "Finlandskorps"."Børge Outze fortæller om de direkte og indirekte advarsler, der slap ud i Europa om den kommende besættelse af Danmark og Norge. Den tyske modstandsbevægelse forsøgte at slå alarm, men de rette personer lukkede af den ene eller den anden grund ørerne for det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Under alarmen eller lige efter angrebet gennemsøgte ukendte personer hotellet. Man opdagede bagefter, at de bl.a. havde stjålet statsministerens kuffert, så han nu kun ejede en spadserestok (Den mistede han senere!), og alle notater fra nattens telefonsamtaler. Nogle bygninger brændte. Hotellet fik ruderne på førstesal blæst ind, men bygningen var i øvrigt uskadt.Kort efter angrebet kom Kongen ud fra lunden, noget rystet, men fattet. Kronprinsen var tilsyneladende ganske upåvirket."Børge Outze fortæller om nazisternes desperate mordforsøg på den norske konge og kronprins, da det gik op for dem, at de ikke kunne overtale ham til at overgive sig. De overvejede at få den danske konge til at mægle mellem nazisterne og kong Haakon, men Norges konge var ikke til at snakke med. Danske tilstande ville han ikke vide noget af.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En af de nordligst boende danske sydslesvigere, Nikolaj Nielsen i Kobbermølle, var ved midnat på vej hjem fra møde i Flensborg. Han gik til fods ud ad Åbenrågade. Hans tanker var ved alle de tegn på noget "stort og ondt", som han havde anet snarere end iagttaget i dagens løb. Han havde endnu ikke syn for sagn. Ville tyskerne hævne slaget ved Bov – general Hedemanns sejr over slesvig-holstenerne 9. april 1848 her lige nordenfor Flensborg? Skulle der atter kæmpes i Bov sogn en 9. april? Ville danske soldater atter leve op til de stolte ord, som – på tysk – står på gravstenen på Flensborg Kirkegård, den, som fik lov at blive stående, da de flyttede Istedløven: "Treu waren sie geschworenen Eiden," Tro var de mod svoren ed"."Børge Outze fortæller om natten til den 9. april 1940, hvor tyskerne næsten uden modstand besatte Danmark. Ikke alle var tilfredse med den danske regerings villighed til at give op uden nogen form for kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til."Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Vi är världens rädsla som ingen vill ha i sitt hus"I augusti 1946 föll bomberna över Hiroshima och Nagasaki. Sedan dess har ingenting varit detsamma. För Takeko, som är en av överlevarna, finns det ingen tillflykt från de inpräntade minnena av kriget. Hon lever varje dag med ärren från det som en gång varit. När forskaren Fred Rayburn kommer till Japan för att forska om kärnvapenstragedin och dess offer förälskar han sig i Takeko.Överlevarna är den levandegjorda historien om Japan efter andra världskriget. Det är en gestaltning av mänskligheten och de eftereffekter som krig kan få.Monica Braw (f. 1945) är en svensk författare och journalist. Hon är en erkänd japonolog och har sedan 1970-talet varit verksam både inom Sverige såväl som internationellt. Hon har forskat mycket om atombombsfällningarna i Japan och skrev bland annat sin avhandling om dess effekter på överlevarna i Hiroshima och Nagasaki. Överlevarna är hennes tredje utgivna roman.

"-Här tvättar vi oss först, innan vi äter, säger barnmorskan och skrattar.Pojken sprattlar ivrigt när han överlämnas till ett ungt biträde, som med van hand låter tvättlappen glida över den skära kroppen. Vid hans högra öga sitter en liten varskorpa, som hon försöker ta bort med snibben på tvättlappen. Hon lyfter försiktigt på ögonlocket, och det är som att hela världen stannar upp. Ilningar forsar genom hennes kropp och hjärtat bultar i bröstet."Ute på kontinenten börjar krigets trummor att mullra, det är 1930-tal när den lilla familjen kommer hem från BB. Det många som tittar på dem från trädgårdarna i villakvarteret där de bor. Stackars barn, tänker de, som fötts utan ögon, hur ska han kunna leva? Mamman är förtvivlad, och funderar på vilken framtid hennes nyfödda son ska få.Romanen är baserad på ett riktigt livsöde.Jan Christensen är en svensk författare som fångar läsaren med sin humoristiska stil, och sina spännande karaktärer.

"Sent en kväll under andra världskriget knackade det på rutan till Lomans hus i fiskelägret, en kort, hård knackning. Kvällen var blåsig trots att man befann sig i maj. Det var som om vädret själv velat visa hur en mörkläggning ska ordnas. "Peter Loman", viskade en röst. "Peter Loman!" Kapprak i dubbelsängen inne i kammarn satt Natalia Loman yrvaken. Den arma kvinnan försökte intala sig om att hon hört fel. Fiskare Peter Loman, hennes man, var nämligen död sen över två år tillbaka".Familjen Enokssons barn växer upp i fiskelägret under andra världskrigets hotfulla år. De rapporterar om hur familjen har det till sin far som ligger i beredskap i Norrland om händelserna i det lilla lägret.När underliga saker börjar hända i det lilla fiskelägret börjar polisen och lokalbefolkningen genast undersöka vad det är som försiggår. Vem kan stå bakom dessa mystiska händelser, och är det ofarliga busstreck, eller kan det vara något farligare som är i görningen? Barnen i familjen Enoksson börjar undersöka mysterierna, men snart blir en av dem själva misstänkt för illdåden.Arne Lundgren (1925-2011) är en svensk författare med flera strängar på sin lyra. I hans stora författargärning kan räknas romaner, lyrik och ungdomsböcker.