Philosophy: metaphysics and ontology

Den danske professor i teologi Niels Thulstrup har samlet de vigtigste officielle aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, alle kendte breve fra og til den verdensberømte, danske filosof samt en række dedikationer fra hans hånd. Første bind indeholder aktstykker, breve og dedikationer, mens andet bind indeholder kommentarer til aktstykker, breve og dedikationer samt personregister.”Breve og aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard” udkom første gang i 1953.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hermes-skrifterne er en samling filosofiske, ikke-kristne gnostiske tekster fra oldtidens Ægypten. Teksterne er af hellenistisk oprindelse og er opkaldt efter den græske gud Hermes, der i oldtidens Ægypten var kendt som Thoth, og er ikke knyttet til nogen kult. De er formentlig forfattet i det 1.-3. århundrede, altså parallelt med kristendommens første århundreder. Mange af dem kendes fra uddrag og citater hos andre forfattere, men der findes også en række selvstændigt overleverede tekster. Hermes-skrifterne, som Søren Giversen her bringer en samlet oversættelse af, har stor betydning for vores forståelse af oldtidens ikke-kristne livsopfattelse.Bogen udkom første gang i 1983.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det ny Testamentes tekster.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Bogen er en diskussion med Søren Kierkegaard om tilværelsens mening og præsentation af et alternativ. For Kierkegaard er den ulykkelige tilværelse karakteriseret ved at være uden virkelighed, at være splittet, gået i stå og være et liv i angst og fortvivlelse. Der gøres grundigt rede for Kierkegaards opfattelse af disse begreber og deres modsætninger, og der argumenteres for en alternativ opfattelse. En lang række af livsfilosofiens grundlæggende fænomener såsom identitet, mening, konflikt, sorg, glæde og liv og død behandles, også med inddragelse af andre filosoffer og belyst ved eksempler fra især skønlitteratur. Bogen er et omfattende opgør med Sørens Kierkegaards filosofi.Bogen udkom første gang i 2001.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I sin doktordisputats ”Den eksakte videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens” undersøger Kristian Kroman, hvor langt videnskaben er nået i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sjælesubstans.Bogen udkom første gang i 1877.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

"Hvad er det, der er til?Hvad er det værende?Hvad består tilværelsen i sin sidste grund af?"Filosof Kort K. Kortsen diskuterer nogle af de spørgsmål, der har optaget mennesket i århundreder. Han undersøger forholdet mellem sjæl og legeme, spørger om vi er dem, vi er, i kraft af vores indre sjæleliv eller vores fysiske krop, og han gør op med tanken om, at disse spørgsmål ikke er vigtige. Bogen udkom første gang i 1930.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er formuleret i en levende og humoristisk tone. Bogen, som er skrevet i 1790’erne, diskuterer det emne, der til evig tid vil være relevant at holde sig for øje: Er det muligt at opretholde fred i verden i det helt lange løb?Denne oversættelse af "Den evige fred" udkom første gang i 1889.Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof, der har haft enorm indflydelse på filosofihistorien helt fra oplysningstiden og frem til i dag. Han er særligt kendt for sine værker "Kritik af dømmekraften", "Kritik af den rene fornuft" og "Kritik af den praktiske fornuft" samt for sit begreb det kategoriske imperativ og sin erkendelsesteori. Immanuel Kant er hovedkraften i den filosofiske retning tysk idealisme.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Przeszłość jest jak otchłań: w jej ciemności łatwo się zatracić. Zwłaszcza, kiedy trzeba ją zgłębić, by poznać tajemnicę własnej klęski, dojść skrytego w mroku źródła katastrofy...Jeden mężczyzna, niepotrafiący pogodzić się ze śmiercią dziecka. Drugi, próbujący rozwikłać zagadkę samobójstwa brata i zniknięcia ojca. Obydwaj będą musieli wejść w przeszłość i zmierzyć się z tym, co się w niej kryje: z traumą utraty sensu i absurdem przyrodzonego człowiekowi zła. Z odpowiedziami, które powodują jedynie większe cierpienie. Będą musieli poznać nawet najgłębsze odcienie tego mroku. Odwiedzić zalane wiecznym deszczem miasta i opustoszałe domy. Spotkać umarłych, którzy wracają pomiędzy żywych i żyjących, którzy umarli za życia...Woj­ciech Gunia – urodził się w 1983 r. w Nowym Sączu. Ukończył wydział polo­ni­styki na UJ. Zadebiu­to­wał opo­wia­da­niem "Wojna" w anto­lo­gii "Po dru­giej stro­nie — weird fic­tion po pol­sku". Publi­ko­wał także w maga­zy­nie "Trans/wizje". Jest autorem bloga "Labi­rynt z liści", który porusza tema­tykę melan­cho­lii, filo­zo­fii oraz psychologii.

Zarathustra on profeetta, joka on elänyt kymmenen vuotta vuorilla yksinäisyydessä. Nyt on kuitenkin tullut aika laskeutua vuorelta alas ja kertoa ihmisille kaikesta siitä, mitä hän on vuosien saatossa ajatellut. Onko Jumalaa olemassa? Tarvitaanko kirkkoa ja kristinuskoa? Eikö ihmisten pitäisi olla itse vastuussa ajattelustaan? Mitä moraali on? Entä täytyykö ihmisen ylipäätään olla moraalinen?Näin puhui Zarathustra on Friedrich Nietzschen tunnetuin teos. Se on kirjoitettu kaunokirjalliseen muotoon. Zarathustra nähdään yleisesti Nietzschen alter-egona. Kirja esittelee Nietzschen käsitteen yli-ihmisestä – ihmisestä, jonka ajattelu on vapaa yhteiskunnan, uskonnon ja kasvatuksen tuomista normeista.Saksalainen filosofi Friedrich Nietzsche (1844–1900) on yksi maailman tunnetuimpia ajattelijoita. Hän tutki niin moraalifilosofiaa, estetiikkaa kuin myös metafysiikkaakin.

Paru en 1641, les « Méditations métaphysiques » est un ouvrage majeur de la philosophie moderne. Il changera tout un pan de la pensée occidentale.Il s'agit d'un parcours philosophique proposé par Descartes : poser les fondements de la connaissance, en soumettant au doute radical les idées estimées vraies.Méditation après méditation, le doute se lève, et l'on peut prouver de l'existence du sujet pensant, de Dieu, des choses matérielles, et de la distinction de l'âme et du corps et de leur union en l'homme.Le texte présente un des éléments iconiques et essentiels de la pensée de Descartes, repris du « Discours de la méthode », le Cogito : « Je pense, donc je suis ».René Descartes (1596-1650) est un physicien, mathématicien et philosophe français. Il est considéré comme le fondateur de la philosophie moderne. Ses écrits, à l’époque novateurs, sont fondés sur une nouvelle méthode scientifique, telle qu’évoquée dans « Le Discours de la Méthode », première grande œuvre philosophique et scientifique écrite en français, et non en latin. Il se veut être accessible à tous. Il est l'auteur du fameux « Je pense donc je suis », et des « Méditations Métaphysiques », œuvre majeure de la philosophie moderne. Il défend Galilée, condamné en 1633 par la Sainte Inquisition pour avoir déclaré que la Terre tournait autour du Soleil. Cependant, son « Traité du monde et de la lumière » n'est publié qu'en 1664 à titre posthume.

Immanuel Kant’s ‘Critique of Pure Reason’ (1781/1787) is the German philosopher’s best-known work. A controversial book of it’s time, Kant sought to determine the limits of metaphysics.In this ground-breaking work, Kant redefines our understanding of epistemology by combining two opposing philosophical theories: rationalism and empiricism.For anyone who was inspired by the character Chidi's love of Kant in Netflix's 'The Good Place', ‘Critique of Pure Reason’ is as innovative as it is interesting and a must-read for all philosophy enthusiasts.Immanuel Kant (1724 – 1804) was a German philosopher and a key Enlightenment theorist who continues to be a prominent influence in Western philosophy. Raised in a pious household with devout parents, Kant quickly became known for his work in ethics and metaphysics. He is best known for his works ‘Critique of Pure Reason’ (1781/1787) and ‘Critique of Judgement’ (1790). Kant’s legacy has had far reaching impacts, influencing notable figures such as Carl Jung, Noam Chomsky and Albert Einstein. Kant’s final days were portrayed in the slapstick comedy ‘The Last Days of Immanuel Kant’ (1996) starring Buster Keaton and Jacques Tati.

Dive into the profound world of truth with this captivating collection of 100 quotes that illuminate the depths of human understanding and unravel the mysteries of existence.Whether you seek clarity in a complex world, yearn for authenticity in your relationships, or simply appreciate the pursuit of knowledge, "100 Quotes About Truth" is a thought-provoking journey into the nature of truth.

È una Ferrara d’altri tempi quella che fa da sfondo a questa storia noir, una vicenda che ha inizio nell’inverno del 1917 e che finisce nel 1947. Forse.Distinguere il vero dal falso, in questa storia, non è così facile.Due fratelli gemelli, una ragazza, e un esperimento metafisico. La vicenda si intreccia, si complica, e sfuma in un’atmosfera cupa e crepuscolare, dove prendono forma gli amori, i delitti e gli inganni. Agli ascoltatori, in un intrigante gioco narrativo, sarà affidato il compito di decidere cosa sta succedendo veramente e cosa, invece, è solo immaginato.©2018 Todaro Editore Srls (P)2021 Saga EgmontDavide Pappalardo (1976) è uno scrittore italiano. Nato in Sicilia ma trapiantato a Bologna, molti dei suoi romanzi sono ambientati a Milano.

Hvad er religion? Og hvad er kristendom? Teolog og professor Eduard Geismar søger at besvare disse spørgsmål i værket "Religionsfilosofi", hvor han dykker ned i de store verdensreligioner set i et kristent lys, det kristne gudsforhold og den teologiske erkendelsesfilosofi.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

«El ritmo de la vida: motivos para pensar» (1930) es un ensayo filosófico de José María Vargas Vila. Inspirado por autores como Schopenhauer y Nietzsche, Vargas Vila aborda temas esenciales para el ser humano como son el dolor, la soledad o el sentido de la vida.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Det fremherskende syn på religion og moral har ændret sig væsentligt fra renæssancen og frem. I "Nogle tænkeres syn på religion og moral" gennemgår teolog og professor Eduard Geismar en række af de store filosofiske retninger på området – fra Machiavelli over Kant til Nietzsche og andre af det tidlige 1900-tals kendte filosoffer.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Avspända samtal med vänner i en avskild och trivsam miljö är ibland det bästa sättet att närma sig tillvarons gåtor. En av dem är om Gud finns och verkligen påverkar vår tillvaro? Väldigt många tror det, andra tror att vetenskap är bästa sättet att utforska det vi kallar för verkligheten? Men vad är sanning och vad är kunskap? Enligt Einstein är vårt jättelika universum begripligt, men vad döljer sig bortom människans intellektuella horisont? Kan vi någonsin förstå det ofattbara?Hans Christian Cars är en svensk författare. Han har skrivit flera historiskt förlagda romaner, som ofta utspelar sig under Kalla kriget.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

David Hume’s Dialogues Concerning Natural Religion had not yet been published when he died in 1776. Even though the manuscript was mostly written during the 1750s, it did not appear until 1779. The subject itself was too delicate and controversial, and Hume’s dialectical examination of religious knowledge was especially provocative. What should we teach young people about religion? The characters Demea, Cleanthes, and Philo passionately present and defend three sharply different answers to that question. Demea opens the dialogue with a position derived from René Descartes and Father Malebranche — God’s nature is a mystery, but God’s existence can be proved logically. Cleanthes attacks that view, both because it leads to mysticism and because it attempts the impossible task of trying to establish existence on the basis of pure reason, without appeal to sense experience. As an alternative, he offers a proof of both God’s existence and God’s nature based on the same kind of scientific reasoning established by Copernicus, Galileo, and Newton. Taking a skeptical approach, Philo presents a series of arguments that question any attempt to use reason as a basis for religious faith. He suggests that human beings might be better off without religion. The dialogue ends without agreement among the characters, justifying Hume’s choice of dialogue as the literary style for this topic. Born in Scotland, Hume challenges much of the philosophy that prevailed in Europe and England in the 17th and 18th century. He was especially critical of the rationalism developed by René Descartes and his followers. Although he wrote a number of influential essays (including "A Treatise of Human Nature" and "Inquiry Concerning Human Understanding"), his dialogues are especially well suited for the topic of religion. As his character Pamphilus says: "Any philosophical question that is so obscure and uncertain that human reason can reach no agreement about it, if it is treated at all, seems to lead us naturally to the style of dialogue."

Berkeley uses the Socratic mode of inquiry in "Three Dialogues between Hylas and Philonous" to question fundamental beliefs about knowledge and reality. These dialogues are between Hylas (whose name is derived from the ancient Greek word for matter) and Philonous, whose name means "lover of mind." The new physical sciences developed in the seventeenth century supported the materialism proposed by Thomas Hobbes and several other philosophers. This worldview proclaimed that all of reality consists of nothing but matter in motion, thus promoting atheism and ethical skepticism. The implications for politics, ethics, and religion caused concern among leading intellectuals in the eighteenth century. Whatever the value of the positive claims presented in this work, Berkeley foreshadows the philosophical impact of twentieth century physics, which challenges the foundations of such materialism and calls for a better understanding of both the physical and the mental aspects of reality.Berkeley was born in Ireland where he served as Bishop of Cloyne (Dublin). He published works in philosophy, mathematics, science, and religion. His other works include the "Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge" and "An Essay Towards a New Theory of Vision". He is one of the central figures in the tradition known as Empiricism.

René Descartes is often described as the first modern philosopher, but much of the content of his "Meditations on First Philosophy" can be found in the medieval period that had already existed for more than a thousand years. Does God exist? If so, what is his nature? Is the human soul immortal? How does it differ from the body? What role do sense experience and pure reason play in knowing? Descartes stands out from his predecessors because of the method he developed to treat these and other fundamental questions. Drawing on his study of mathematics, he searches for a way to establish absolutely certain conclusions based on indubitable premises. His importance in modern philosophy lies in the challenge he offers to every subsequent thinker in philosophy and science.The French philosopher Descartes is often called the "Father" of modern philosophy in the West. His Discourse on Method presents the reason why: his method of inquiry. He was the quintessential "rationalist," subjecting all sense experience as doubtful and untrustworthy. Rather than relying on external authority (whether from other people or from God), Descartes demands nothing less than absolute certainty that begins with the self and proceeds step by step with the rigor of logical and mathematical precision. Even though he claims that he has proved the existence of God and explained God’s nature, even that core tenet must be established through rigorous logical argument. No subsequent philosopher is able to ignore this bold and challenging foundation for all thinking. Those who become his disciples as well as those who reject his way of thinking are all under his spell. Many think they have broken that spell only to find that he has shaped them in ways that are not easy to escape.

In Euthyphro, Socrates is on his way to the court where he must defend himself against serious charges brought by religious and political authorities. On the way, he meets Euthyphro, an expert on religious matters, who has come to prosecute his own father. Socrates questions Euthyphro’s claim that religion serves as the basis for ethics. Plato lived in Athens, Greece. He wrote approximately two-dozen dialogues that explore core topics that are essential to all human beings. Although the historical Socrates was a strong influence on Plato, the character by that name that appears in many of his dialogues is a product of Plato’s fertile imagination. All of Plato’s dialogues are written in a poetic form that his student Aristotle called "Socratic dialogue." In the twentieth century, the British philosopher and logician Alfred North Whitehead characterized the entire European philosophical tradition as "a series of footnotes to Plato." Philosophy for Plato was not a set of doctrines but a goal — not the possession of wisdom but the love of wisdom. Agora Publications offers these performances based on the assumption that Plato wrote these works to be performed by actors in order to stimulate additional dialogue among those who listen to them.