Sociology

Tabet af en ægtefælle er ikke blot hårdt, fordi man mister en af sine nærmeste og højst elskede, men også fordi hele hverdagen forandres, når man mister sin livsledsager. Sogne- og hospitalspræst Bente Chemnitzs bog "Når ægtefællen dør" fortæller, hvordan man kan komme videre på en ordentlig måde, når ens ægtefælle er død. Bogen tager udgangspunkt i de mange sorgsamtaler, hun har haft med pårørende under sit arbejde som sogne- og hospitalspræst.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.

"Den virkelighed barnet lever i" er en samling af artikler og foredrag om børn og forældre og deres forhold til samfundet. Bogen er inddelt i syv afsnit, som blandt andet omhandler forholdet mellem samfund og sygdomme, barnets første seks leveår, kærlighed og seksualitet, døden og om menneskets placering i samfundsudviklingen. Forfatteren forsøger at anskue mennesket i en kontekst af samfund og socialt miljø. Det er med andre ord en bog om menneskers livsvilkår i relation til deres livsomstændigheder.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Midtvejskærlighed opleves på mange måder helt anderledes end ungdomskærlighed. Ens forhold til livet og til en selv er anderledes, og derfor vil ens kærlighedsforhold også være det. Gennem en lang række samtaler med par, der har mødt hinanden sent i livet, tegner Hanne Dam et billede af, hvor dejlig og kompliceret kærligheden er, uanset hvornår man møder den. Bogen indeholder både interviews med kendte og ukendte mennesker.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

"Ingen kan se døden i øjnene.Ingen kan være fuldstændig afklaret eller helt ligeglad med dødens realitet. Men fordi vi ikke kan se døden i øjnene, kan vi godt tale om den og tale lige ud om den – vi kan i hvert fald komme længere i den åbne samtale end udenoms-snakken gør det.I dødsannoncer er meget få døde. De er gået bort, de er ikke mere, de har fået fred eller er sovet ind, og om et gammelt menneske på over 90 år kan man læse, at det pludselig er revet væk, selvom det ikke kan komme helt bag på nogen, at mennesker dør, når de har nået så høj en alder."Sjælesørger og sognepræst Bente Chernitz fortæller om de mange tanker og overvejelser, der kommer, når man får at vide, at man selv eller en af ens nærmeste skal dø. Nogle tør næsten ikke se sandheden i øjnene, mens andre overvældes af angst, depression, håbet om et liv efter døden og en barmhjertig Gud. Bogen er gavnlig læsning for ethvert menneske, men særligt dem, der har svært ved at snakke om døden.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.

Den danske sociolog Henrik Dahl beskriver sin egen generation af danskere født mellem det store boom i starten af 1960’erne og oliekrisen i 1973. Det er en generation, der i så høj grad består af modsætninger og subkulturer, at mange slet ikke ser den som en egentlig generation. Denne opfattelse gør Henrik Dahl op med i "Den kronologiske uskyld".Noget af det, der i høj grad definerede generationen, som Henrik Dahl kalder ’børnehavegenerationen’, er, at det i disse børns barndom for første gang blev normalt, at begge forældre arbejdede uden for hjemmet, og børnene derfor voksede op med to autoriteter: Deres forældre og de pædagoger, der passede dem i de fleste af døgnets vågne timer.Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

Eine unbekannte Krankheit hat das kleine Dorf, Fort William, in den schottischen Highlands befallen. Nachdem schon einige Bewohner gestorben sind, erfährt der Mediziner Christian Palmer wie die tödliche Krankheit zu besiegen ist, er begeht jedoch einen verhängnisvollen Fehler und so entsteht eine Verkettung von schlimmen Ereignissen. Immer mehr Menschen sterben am gleichen Tag auf die Sekunde genau einen gewaltsamen, grausamen Tod. Wird Palmer es schaffen diesen Teufelskreis zu beenden oder wird er selber an den Folgen der tödlichen Krankheit sterben?Harald Holzenleiter ist ein deutscher Autor, Drehbuchautor und Filmproduzent, welcher unter dem Pseudonym Harald Franklin bereits einige Filme und Hörbücher veröffentlicht hat.Nachdem er in Düsseldorf zur Schule gegangen ist und an der Universität Düsseldorf sein Germanistikstudium absolviert hat, machte er sich in der Filmbranche selbstständig.

"Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende."I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.I "Det sker kun for naboen" fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.

Naiset ja raha – siinä on kiinnostava yhtälö. Yhteiskuntatieteiden tohtori Leila Simosen mukaan naisten ja miesten rahankäyttö poikkeaa toisistaan olennaisella tavalla. Naiset ovat muun muassa valmiita käyttämään tulojaan perheen yhteisiin ostoksiin miehiä enemmän. Naiset sortuvat myös niin sanottuun lohtushoppailuun. Simoselle itselleen oman rahasuhteen miettiminen tuli ajankohtaiseksi, kun hän ryhtyi yksityisyrittäjäksi viisikymppisenä. Tutkija päätti laittaa oman taloutensa kuntoon. Mihin rahat tililtä oikein katosivat? Voisiko ne käyttää järkevämmin?"Naiset ja raha" on kiinnostava sukellus naisten rahasuhteeseen. Samalla kirja tarjoaa hyviä esimerkkejä säästämiseen ja sijoittamiseen.Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

"Barnet i det moderne samfund" er en skildring af børns naturlige udvikling og tilpasningsprocesser i det moderne samfund, vi lever i. Svend Heinild arbejder som børnelæge ud fra den overbevisning, at den sociale kontekst mennesker befinder sig i, må medtages i diagnosticering og behandling af sygdomme. Når det kommer til børnesygdomme er det derfor væsentligt at medtænke forholdet og tilknytningen mellem barn og forælder. Bogen er inddelt i otte tematiske afsnit, som beskriver blandt andet barnets normale udvikling, børnesygdomme, børneopdragelse, fysiske og psykiske reaktionsmønstre og samfundets tilbud til børn.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Yhteiskunta ja työelämä muuttuvat vauhdilla. Uusia tuulia ei kuitenkaan kannata pelätä, vaan muutos on hyvä nähdä haasteena ja uusina mahdollisuuksina. Sosiologi Leila Simosen mielestä tärkeintä on keskittyä sisäiseen maailmaan – maailmaan, jossa jokainen voi löytää itsestään piileviä kykyjä ja puolia. Sisäistä maailmaansa kuuntelemalla voi vahventaa tietoa myös siitä, mikä oma elämäntehtävä alati muuttuvassa maailmassa oikein on.Simonen on haastatellut tähän kirjaan monia julkisuudestakin tuttuja ihmisiä, jotka vaikuttavat erilaisilla työelämänaloilla. Mukana ovat muun muassa pappi Isä Mitro, urheilija Tuuli Matinsalo sekä yhteiskuntatieteilijä Sari Näre."Loisto" rohkaisee lukijoita luovuuteen ja tekemään uudistuksia niin työelämässä kuin sen ulkopuolellakin.Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

"Her er historien om tre småpiger, den 5-årige Viola, den 3-årige Bella og et udøbt lille barn: Da Viola og Bella var 4 og 2 år, blev de indlagt på hospitalet, lidende af gonorré og befængte med lus. Sygeplejerskerne lagde mærke til, at de begge havde et tykt lag snavs i deres små hoveder. Rapporterne fortæller, at deres mor gør et upålideligt indtryk. Hun siger, at hun tror, børnene er blevet smittet af en veninde, der har delt seng med dem. Det er anden gang, den 4-årige Viola er syg med gonorré. Men det skulle ikke blive den sidste.""Afsporet ungdom" fra 1942 giver et hudløst realistisk billede af forholdene for børn og unge i de lavere klasser af det danske samfund i starten af 1940’erne. Bogen er en opsang til forældre om at tage ansvar for børnene og et opråb til myndighederne om at skride til handling i de familier, hvor forældrene enten er ude af stand til eller uinteresserede i at tage sig af børnene.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

"Kunsten at elske" er en bog for alle, der ønsker, at kærligheden holder hele livet.Kærlighed er magisk, og kærlighed er vanskelig. Hvad er medicinen mod hårde tider? Hvordan bevarer vi kærligheden hele livet?Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Ved hjælp af ni nøgler til at elske går han direkte til kernen i parforholdets udfordringer. Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler? Hvordan passer man på det, der er godt?"Kunsten at elske" henvender sig til alle mennesker, der lever i et parforhold – uanset om I har nogle udfordringer, I skal løse sammen, eller ønsker at styrke intimiteten i det, I allerede har."Kunsten at elske" er en bog, der kan få dig til at se dig selv og dit eget forhold med helt nye øjne.Dimitrij Kielland Samoilov (f. 1971) arbejder på Enerhaugen familieværnkontor og underviser i familieterapi ved Universitetet i Oslo. Han er psykolog med speciale i klinisk voksenpsykologi og klinisk familiepsykologi. Han har tidligere udgivet bogen "Tryggere barndom" sammen med Jon Middelborg.

I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

"I løbet af 1970’erne er der i de fleste vestlige lande skudt en række nye forsknings- og undervisningsdiscipliner op, der ofte samles under betegnelser som kvindeforskning, kvindestudier, feminologi m.v. Særlig i USA har sådanne kvindestudier vundet frem men også i mange europæiske lande, herunder Danmark, kan der spores en sådan udvikling."I sin artikel fra 1974 tager Drude Dahlerup pulsen på det nye forskningsfelt, som hun selv har spillet en stor rolle i lige siden dets fremkomst. Kvindestudier, feminisme og kvindeforskning er blot nogle af de udtryk, man har brugt om studiet af kvinders vilkår og rettigheder. Drude Dahlerups artikel beskriver de mange nye kvindestudier og baggrunden for deres fremkomst i starten af 1970’erne i Europa og USA.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Zbiór 17 reportaży, których bohaterowie pozornie bardzo się od siebie różnią, w rzeczywistości jednak są podobni. Ludzi o różnej wiedzy i odmiennym statusie społecznym łączy rozgoryczenie, złość, niechęć do rzeczywistości, w której żyją. Wciąż towarzyszy im poczucie beznadziei, ich czas mija, a oni nie potrafią poczuć radości. Cykl skłania do refleksji nad społeczno-polityczną rzeczywistością ostatnich dekad XX wieku, do zastanowienia się, czy ktoś może ponosić odpowiedzialność za tę powszechną niemoc. Czy za bezrobocie i biedę należy winić twarde zasady ekonomii, miniony system, czy może tych, którzy po jego obaleniu przejęli władzę?Agnieszka Metelska – dziennikarka, poetka, prawniczka. Pisała dla „Fundamentów", „Przeglądu Tygodniowego", „Kobiety i życia", „Twojego Stylu", współpracowniczka „Życia Literackiego" i „Kontrastów". Wielokrotnie nagradzana za reportaże – „Tragarze codzienności", tekst zamieszczony w „100/XX. Antologii polskiego reportażu XX wieku" (red. Mariusz Szczygieł) został określony jako jeden z najważniejszych reportaży ubiegłego stulecia.W latach 90. XX wieku podjęła współpracę z pismem „Palestra", poruszającym tematykę związaną z problemami środowiska adwokackiego. Pełniła rolę rzeczniczki prasowej Naczelnej Rady Adwokackiej, prowadzi własną kancelarię adwokacką.

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Udvandringen fra Danmark udgør en del af de unges opbrud fra landbruget – omtrent 300.000 danskere rejste over 50 år til de oversøiske lande – hvad var det for kræfter, der drev dem ud af landet sammenlignet med udvandrere fra Sverige og Norge? Det søges besvaret i Kristian Hvidts doktorafhandling fra 1972.Udvandrerne blev registreret ved afrejsen og udgør dermed et stort talmateriale, der ved databehandling kan analysere emigrationen socialt, geografisk og økonomisk – var det fattigdom, der skubbede, eller var det den amerikanske rigdom, der tiltrak? Fordelt på de danske landsdele ses økonomiske kræfter styre strømmen af udvandrere. Men udvandreragenter for amerikanske jernbaner og dampskibsselskaber førte desuden professionelle kampagner, der lokkede de unge. En stor tilslutning havde mormonernes missionærer i Danmark.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"I mere end 400 år har Europa og dets aflæggere ude i de andre verdensdele vedholdende og enøjet udviklet en teknisk-industriel kultur, der allerede har ændret kloden næsten til ukendelighed og i stadig hurtigere tempo er i færd med at forvandle grundvilkårene for alt menneskeligt liv."I hundredvis af år var de fleste enige om, at det tekniske fremskridt og den industrielle udvikling udelukkende førte gode ting med sig. I 1970’erne begyndte folk at se anderledes på sagen. Man stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvikling – det værende teknisk, kulturel eller demografisk – altid var noget positivt.Med sit indgående kendskab til naturfolks kultur, vilkår og traditioner forsøger Mads Lidegaard i 1981 at nuancere debatten om, hvordan det moderne menneskes grundlæggende livsværdier og levevej kan reformeres eller udvikles, så det sker i overensstemmelse med både dets egen og den omkringliggende natur.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole."Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag.John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Idag har troligtvis de flesta av oss hört begreppet "den döende landsbygden". I storstäderna fortsätter livet som vanligt, medan glesbygden förlorar alltmer av det som tidigare setts som självklart. Men hur hamnade vi egentligen här? Vem är det som bestämt att landet Sverige ska centreras till Stockholm och ett fåtal andra städer?Med hjälp av reportage, intervjuer och gedigen research går Arne Müller till botten med vem eller vilka det är som drar i de trådar som styr samhällsutvecklingen. Läsaren får följa med på en tidsresa, från regionalpolitikens begynnelse och fram till idag, där statsmakternas beslut granskas in i minsta detalj. När allt fler utav landets delar tycks hamna i beslutsfattarnas periferi är det inte bara landsbygden som riskerar att urholkas. Det är snarare bara en tidsfråga innan större orter och städer går samma öde till mötes...Arne Müller, född 1960, är en tysk-svensk frilansjournalist och författare som är baserad i Umeå. Han har tilldelats Föreningen Grävande Journalisters pris "Guldspaden" samt Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Müller har tidigare arbetat på både TV4 Botnia och SVT men är numera frilansjournalist.

Med "Samlivet og dets love" ønsker forfatter Severin Christensen at gøre filosofiens etiske og moralske lære tilgængelig for den brede befolkning, herunder især for det unge publikum. Frem for at forklare samlivet gennem gammeldags dogmatiske trossætninger har Christensen i stedet skrevet en yderst velformuleret lærebog, som rummer almengyldige og konkrete betragtninger over samlivet, både det intime og det offentlige. Han kommer rundt om emner som livet i hjemmet, uddannelse og indstilling, kvindens særlige vilkår, erotiske forhold, det ægteskabelige samliv samt, hvordan man moralsk begår sig og bliver en del af det omgivende samfund.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform. "Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

Måste livet förlängas till varje pris - även när det oundvikliga står för dörren? I dagens samhälle är det inte många som tar sig tid att lyssna till en människas sista vilja. Att få hjälp med livskvalitén i livets slutskede är nog många tacksamma för, men vad händer när hen fått nog av mediciner, sprutor och allt som ryms innanför sjukhusets väggar? Vad de flesta inte vet är att det faktiskt går att bestämma hur man vill att ens sista tid i livet ska se ut. Och den behöver inte innehålla en endaste behandling - om man inte vill.I "När slutet kommer - vill jag bestämma själv!" visar cancersjuksköterskan Anita Lanz hur man kan diktera sina egna villkor genom att upprätta ett patienttestamente. Boken har hon författat tillsammans med journalisten Catarina Baldo Zagadou. Tillsammans har de tidigare gett ut boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida".Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.Anita Lanz är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

Eletaan 1960-lukua. Jaakko on kapinallinen nuori mies, joka paatyy erinaisten sattumusten myota rekkamiesten maailmaan. Han on joutunut lomamatkan paatteeksi toiselle puolelle Suomea, ja nyt han tarvitsee matkan kotiin Helsinkiin. Kyyti jarjestyy Seppala-nimisen rekkakuskin kautta.Matkasta tulee pitka. Seppala on nimittain vanhan polven miehia - ja Jaakon seka Seppalan maailmankatsomusten valissa on syva kuilu.Jorma Kurvisen "e;Rekka"e; on elava kuvaus 1960-luvun Suomesta.-

Zwierz – kulturalna wszystkożerna istota, która prawie nie utrzymuje kontaktów ze światem bo musi obejrzeć wszystkie filmy, seriale, musicale i co pewien czas jakąś operę. Autorka szczerze i bez znieczulenia pisze o tym, co ciekawe lub co ją boli w popkulturze. Lektura obowiązkowa dla wszystkich fanów, ale również dla osób, które preferują słowo drukowane nad ekran smartfona czy monitor.Kasia Czajka-Kominiarczuk – absolwentka historii i socjologii, dzielnie obsługująca klej i nożyczki w dziale dokumentacji Tygodnika Polityka. Oprócz pracy nad swoim blogiem zajmuje się też działalnością naukową skoncentrowaną na kinie w dwudziestoleciu międzywojennym.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I første bind går han i dybden med de mange forskellige dødsårsager, vi mennesker udsættes for – det være sig sygdom, alderdom eller ulykkestilfælde.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I andet bind giver han en række eksempler på den menneskelige død – både fra litteraturen og ud fra egne observationer.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.