Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Claus Meyer
    99.00 kr.

    Meyers Chokolade er en grundbog i alt vedrørende chokolade. Lær alt om chokoladeproduktion fra kakaotræet til fremstilling af råchokoladen. Læs om forskellige typer af chokolade og de mange kvaliteter dette fantastiske landbrugsprodukt har.På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over kager, desserter og is med chokolade i.Glæd dig til et overflødighedshorn af fantastiske opskrifter på alt fra fløjlsbløde chokolademousser og syndige chokoladekager til dejlige isdesserter og fyldte chokolader.Meyers Chokolade er den 3. bog i samme serie som Meyers Bageri og Meyers Kager.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Carsten Berthelsen & Carsten Kyster
    99.00 kr.

    Kyster og Berthelsen er et rigtig godt makkerpar. Politikens læsere kender Kyster for hans opskrifter i avisen, og Berthelsen vil mange ølenthusiaster have mødt enten til foredrag om øl eller på en af hans mange ølrejser. Når Hr. Bertherlsen holder foredrag, bliver han tit spurgt om maden til øllet, og nu har han allieret sig med Kyster. Kyster har i mange år lavet mad inspireret af det asiatiske køkken, men her er det god, solid husmandskost, tæt på salat forbudt. Og så er der lagt op til, at man(d) går i køkkenet, lukker døren, åbner en øl og ellers hygger sig med at lave god mad. Det er lige til et tv-program.Her er både opskrifter med øl og forslag til øl, du kan drikke til maden. Det bliver bogen med de gode opskrifter på ølpølser og en herrefrokost med hjemmelavet rullepølse og rugbrød, bagt med maltøl, serveret med fedt og sky, hvortil Hr. Berthelsen anbefaler mørkt øl, en undergæret Jacobsen Orginal Dark lager eller en overgæret Westmalle Dubbel. Bogen er inddelt i årstider - og for øllet er det nemt at huske - lys øl til lyse tider og mørk øl til mørke tider.

  • by Nana Wad & Annette Roesbjerg
    99.00 kr.

    "Kvinde kend din vin" er en vinbog til kvinder skrevet af kvinder.Bogen henvender sig til alle de kvinder, der holder af at drikke et godt glas vin, men alligevel altid står tøvende ved vinhylderne i supermarkedet, for hvordan var det nu lige, det var. Traditionelt har viden om vine og vinenes verden været mændenes gebet. Samtidig viser undersøgelse, at kvinderne står for en stor del af familiens vinindkøb - særligt hverdagsvinene købt i supermarkederne. Så hvorfor er det, at kvinder er så usikre på valget og ikke som flere mænd går til vinsmagninger eller husker vinanmeldelserne fra bladene? Det skal der laves om på!Med ganske få værktøjer, og i en let og humoristisk tone, giver bogens forfattere læseren en indføring i vinenes betagende verden.Lær at sætte ord på, hvad det er for vine, du kan lide. Spor dig ind på din egen smag, og lær, hvad det er du skal gå efter fremover.Læs dig til hvilke vine, der passer til forskellige typer mad, og hvornår det er tid til sprudlende, friske hvidvin, tunge krydrede rødvine eller berusende bobler.

  • by Pontus Elofsson
    99.00 kr.

    Som sommelier på Restaurant Noma har jeg fået lov at være med på Nomas fantastiske rejse fra udskældt ’sæl-pizzeria’ til en af verdens mest indflydelsesrie og anerkendte restauranter. Vin har spillet en stor rolle for mig, også inden jeg startede på Noma, og efter i alle de år dag efter dag ihærdigt at have fyldt vin i min mund, er det blevet tid for mig endnu en gang at åbne munden – men denne gang for at lade mine tanker flyde ud. De i mine øjne så fortræffelige vine skænker jo en glæde og en livslyst, som fylder en med en energi, man gerne deler ud af. Mit mål er at formidle de erfaringer, jeg har fået gennem mit arbejde med at fortolke Renés mad i vin – eller i det mindste at vise en vej frem i vinens verden, som passer til hele tankesættet bag Nomas køkken. Det er både historien om mit liv med vin og historien om Noma overført til vin.Pontus Elofsson, født 1970 og opvokset ved Sveriges vestkyst. Ændrede i en alder af 26 efter studier ved Lunds Universitet kurs mod som-melierfaget og arbejdede på flere øbenhavnske toprestauranter, bl.a. Pierre André, Krogs Fiske-restaurant og Era Ora, inden han i 2004 blev sommelier på Noma. Har sideløbende hermed nu fokus på at importere naturvin til sit fædreland.

  • by Philippe Emanuelli
    99.00 kr.

    Morkel, vårmousseron, bruskhat, trøffel, kantarel, karljohansvamp, trompetsvamp, mælkehat, østershat, poppelhat - der er masser af spændende svampe, men hvordan bruger man dem egentlig? Philippe Emanuelli har samlet 127 gennemprøvede opskrifter som får den bedste smag frem i hver enkelt svamp og bevarer dens konsistens. PHILIPPE EMANUELLI er sommelier og grundlæggeren af restauranten “Café des Spores” i Bruxelles, hvor han kun serverer retter med friske svampe.

  • by Meyers Madhus
    69.00 kr.

    MEYERS MAD TIL DE MINDSTE er til dig, der savner inspiration til velsmagende og sund mad, som både de mindste og resten af familien kan lide. Bogen kan også bruges som en god anledning til at tage ungerne med i køkkenet, som guide til en mere sammenhængende husholdning eller som vejledning til årstidernes råvarer, tilsmagning og andre køkkenkunster.Bogens 60 opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider, drikke, bagværk og syltesager er udviklet af Meyers Madhus i samarbejde med en række børn og voksne, der har testet, smagt og vurderet.Ud over opskrifterne vil du kunne finde gode råd om sund kost til små børn, overvejelser om mad og måltider og en række praktiske råd til, hvordan I får det optimale ud af tiden i køkkenet.God fornøjelse med det hele!Bogen er en revideret udgave af Madglæde, 2010.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Louise Nimb
    129.00 kr.

    Louise Nimb (1842-1903) var borgerskabets svar på Frøken Jensen. Fru Nimbs Kogebog udkom første gang i 1888. Denne bog er et fotografisk optryk. Louise Nimb drev sammen med sin mand mange københavnske restauranter, bl.a. restauranten Divan 2 i Tivoli og sammen tilførte de det københavnske restaurationsliv kvalitet og stil. Deres to døtre Henriette og Zerina Emilie overtog i 1909 restauranten i Tivolis bazarbygning. Denne restaurant er den dag i dag kendt som Restaurant Nimb. Kogebogen præsenterer tidens internationale, franskudviklede køkken for første gang på dansk i en version, der omfattede hele det klassiske repertoire, men også træk fra Tyskland, England og ikke mindst Danmark. De danske retter blev hermed indplaceret i det internationale køkken. Fru Nimbs Kogebog var til fest, men så sandelig også til hverdag. Der var opskrifter på stege, men også på fornuftig anvendelse af resterne. Store fiskeretter og plukfisk blev anført side om side. Hors d’oeuvre kunne være østers, men også sild. Hun angav, hvilken kaviar og hvilke trøfler der var bedst, men skrev med lige så stor seriøsitet om kartofler og makrel. Det var ikke råvarernes pris, det handlede om, men deres kvalitet og rette brug. Det var gastronomien, hun førte ind i husholdningerne. Else Marie Boyhus om Fru Nimbs Kogebog i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.Bogen indeholder en omregningstabel mellem de moderne mål og de gamle, danske mål som kvint, potter og pægl, der anvendes i opskrifterne.

  • by Morten Skærved
    59.00 kr.

    Du kender det godt. Morgenen i familiens skød er stresset; I er kommet lidt for sent op og ungerne arter sig ikke helt som du kunne håbe. Det hele er hektisk og så husker du det: Du skal også smøre ungernes madpakker! Hvad skal du smøre? De sædvanlige, kedelige leverpostejmadder, den ildelugtende ostemad? Kan du lægge noget ved der trods alt gør madpakken lidt lækker? Den sædvanlige chokoladebar? Og hvordan skal maden pakkes sammen? I et groft afrevet stykke sølvpapir? Er der overhovedet tid til at gøre madpakkerne indbydende og interessante?Men bare rolig. Det kan lade sig gøre. Morten Skærveds bog Madpakker kommer til hjælp og giver dig tips og inspiration til hvordan du nemt og effektivt kan lave den gode madpakke, som ungerne vil elske at tage frem i det store frikvarter – i stedet for at besøge bageren henne om hjørnet.Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og samarbejder i dag med en lang række producenter og forhandlere, ved siden af sin karriere som tv-kok. Sideløbende har han skrevet flere kogebøger, blandt andet hittet Sønderjysk kaffebord. Madpakker er hans 7. udgivelse på Rosenkilde & Bahnhof. Tidligere er udkommet Forretter & Frokoster, Kager & Desserter, Tilbehør og Sønderjysk kaffebord, Salater og Så er der mad!

  • by Sebastian Randrup Winther Nielsen
    69.00 kr.

    Nemt og billigt når du er flyttet hjemmefra fra er til dig, der for første gang selv skal til at stå for indkøb og madlavning hver dag.Du er godt hjulpet på vej med denne bog på køkkenbordet. Alle bogens opskrifter er enkle, billige at lave og kræver ikke den store erfaring med madlavning. Alt hvad du har brug for, er et godt basislager, som kombineret med gode, friske råvarer, sætter dig i stand til lave lækker, billig og sund mad til alle døgnets måltider. Få nye ideer til hurtige hverdagsretter, sunde snacks, sikre scoremiddage, dejlige desserter og hyggelige tv-retter. Alle bogens opskrifter er beregnet, så de passer til 1 person. På den måde ender du ikke med uoverskueligt mange rester, og dit madbudget vil række længere.

  • by Chad Robertson
    199.00 kr.

    Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer

  • by Morten Skærved
    59.00 kr.

    Jeg elsker mad! „Salat giver hurtigt, let og lækkert variation i måltidet. Samtidig er det også en dejlig og nem måde at spise grønsager på. Salaterne i bogen følger årets gang og variationen i supermarkedets grøntafdeling. Jeg håber opskrifterne inspirerer både salatelskere og folk der normalt ikke spiser salat.“Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og arbejder i dag sammen med en lang række producenter og forhandlere. Salater er hans sjette udgivelse og femte bog i rækken af Morten Skærveds små kogebøger. Tidligere er udkommet Forretter & Frokoster, Kager & Desserter, Tilbehør og Sønderjysk kaffebord.Sønderjysk Kaffebord og Tilbehør var med i kapløbet om den prestigefyldte Gourmand World Cookbook Awards 2011.

  • by Claus Meyer
    99.00 kr.

    Meyers Kager er den søde søster til bestselleren Meyers Bageri. Bogen er skrevet til dig, der elsker kager og gerne vil videre med din bagning. Som altid når Claus Meyer er på spil, bliver du med fagligt overskud og stor indlevelse taget ved hånden og får fortalt alt, hvad der er værd at vide, denne gang om kagebagningens råvarer,redskaber og grundprincipper.Glæd dig til at læse kagernes dragende historie, inden du kaster dig over bogens overvældende opbud af knasende sprøde, lokkende søde, behageligt bløde og ikke mindst fuldfede og smørgode opskrifter fra Meyers eget kageværksted.Claus Meyer har udviklet bogens opskrifter i samarbejde med kagekammeraten og chokoladeelskeren Morten Borup. Mortener til daglig tilknyttet Meyers Madhus som underviser, han er medstifter af Chokoladeselskabet og i det hele taget et ikon inden for kage- og dessertfremstilling.Læs mere om bagekurserne på meyersmadhus.dk."Som det forhåbentlig fremgår af bogens billeder og opskrifter, har vi ikke ønsket at lave en blærebog med snorlige komplicerede udstyrsstykker, men at vise dig de kager, vi selv elsker højest og som vi tror, du har størst glæde af at mestre."Claus Meyer OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Louisa Lorang
    69.00 kr.

    LOUISA LORANG inviterer os endnu en gang ind i sit hyggelige køkken, og byder denne gang på masser af inspiration og gode ideer til de dage, der erallerflest af – HVERDAGENE.VILD MED HVERDAGEN er en solid kogebog, der hjælper dig med at lave god mad HVER DAG – også de dage, hvor det skal gå hurtigt. Opskrifterne er inddelt i kategorier.Kategorierne hjælper dig med at vælge de opskrifter, der passer lige præcis til den tid, du har til at lave mad i. Stilen er dansk med et twist og med inspiration fra bl.a. Asien, Spanien, Italienog USA . Alle retter er til 2 personer.Louisa Lorang er kok, madskribent på ugebladet Femina og fast gæstekok på morgen-tv. Desuden skriver hun hver uge opskrifter til måltidskassernefra Aarstiderne. Louisa har tidligere udgivet bøgerne Vild med salater og Vild med vegetar.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Morten Skærved
    59.00 kr.

    Sønderjysk Kaffebord er en hyldest til det traditionelle opbud af sødt og godt, som man kan blive budt på, hvis man er så heldig at have sønderjyske forbindelser. Med Morten Skærveds Sønderjysk Kaffebord er det nu muligt for alle at forkæle, inspirere og overøse sine nærmeste med kager, bagværk og lækkerier på ægte sønderjysk maner. Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot sætter institutionen Sønderjysk Kaffebord på plads i forordet, og Morten Skærved har tilpasset opskrifterne, så du kan købe alle råvarer i nærmeste supermarked – så er det bare at gå i gang.Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og arbejder i dag sammen med en lang række producenter og forhandlere. Morten udvikler og skriver løbende opskrifter. Sønderjysk Kaffebord er hans femte udgivelse. Sønderjysk Kaffebord er fjerde bog i rækken af Morten Skærveds små kogebøger. Tidligere er udkommet Forretter & Frokoster, Kager & Desserter og Tilbehør. Senere følger bogen om Salater og Hovedretter.

  • by Morten Skærved
    59.00 kr.

    “Jeg elsker mad!” Ny kogebog fra den kendte tv-kok og kogebogsforfatter Morten Skærved. “En hovedret uden tilbehør er ikke et måltid! Tilbehøret spiller op til hovedretten – giver kontrast, farver og mulighed for at få masser af grønsager. Hovedretten kan være den samme, men tilbehøret varierer, så måltidet passer til årstid og lejlighed.”Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og arbejder i dag på både tv og sammen med en lang række producenter og forhandlere. Morten udvikler og skriver løbende opskrifter, senest for DSB’s blad Ud & Se. Tilbehør er hans fjerde udgivelse. Tilbehør er tredje bog i rækken af Morten Skærveds små kogebøger.Andre bøger i serien der er udkommet: Forretter & Frokoster, Kager & Desserter, Sønderjysk kaffebord og Salate

  • by Rosa Sala Burgaya
    99.00 kr.

    Rosas tapas er en personlig kogebog skrevet af spanieren Rosa Sala Burgaya, der siden 1984 har boet i Danmark. Bogen indeholder opskrifter på tapas med alt fra artiskokhjerter i tapanade-olie over friske jomfruhummere i chili og tomatmarmelade og kanin gratineret med aioli til marineret gedeost med basilikum og creme med chokolade og chili. Bogen giver også forslag til hvordan de enkelte tapas kan sammensættes til forskellige menuer. Rosas tapas rummer foruden de inspirerende opskrifter og billeder stemningsgivende anekdoter fra forfatterens tid i Spanien. Rosas tapas handler om lækker mad baseret på gode råvarer med smag og duft af Spanien.Fra basen i Odense driver forfatteren Rosa Sala Burgaya sammen med sin mand en forretning med spanske vine og specialiteter samt et succesfuldt cateringfirma.

  • by Adam Price & James Price
    99.00 kr.

    Adam og James Price har med kæmpe succes indtaget DR1 med deres madprogram Spise med Price, og nu kan du få alle opskrifterne fra sæson 2 i bogform – plus nogle ekstraopskrifter fra brødrenes gemmer.I bogen byder brødrene på alt fra kyllingeopskrifter og mormormad til chiliretter og en scoremiddag, og den er spækket med familieanekdoter og andre historier om løst og fast, lige fra mislykkede slankekure til fascinationen af vampyrer.En god bog til alle som er faldet for brødrenes gode humør og dejlige mad.Hvis du laver samtlige opskrifter, skal du regne med at investere i 42 pakker smør.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Caroline Fleming
    69.00 kr.

    God og sund mad tager ikke nødvendigvis lang tid at lave, og alle kan være med, når Caroline Fleming hjælper på vej i sin nye kogebog Baronessens sunde fastfood. Her får du 60 nye, lettilgængelige opskrifter på sund og hurtig mad fra Carolines eget køkken.Du får opskrifter på sandwich, skønne salater, herlige supper, børnevenlige pasta- og nudelretter og lidt til den søde tand. Det er ikke svært at finde inspiration både til de dage, hvor det skal gå rigtig stærkt, og til dage, hvor der er lidt mere tid. Opskrifterne i bogen er inddelt efter årstiderne, så det altid er nemt at finde en god opskrift til enhver lejlighed. Caroline Fleming er model og ejer af Valdemar Slot. Hun er bl.a. kendt som vært og dommer i den danske udgave af tv-programmet Topmodel på Kanal 4. Hun har tidligere udgivet bestselleren Baronessen går i køkkenet.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Rolf Lund
    69.00 kr.

    Til alle, der tænker på at spise lidt sundere og mere varieret med flere grønsager og frugter og med mindre fedt.Og til dig, der lige er flyttet hjemmefra og gerne vil have lidt hjælp til at tilberede, spise og servere sund og billig mad.Opskrifterne er til 2 sultne personer, hvis ikke andet er angivet. Retterne kan tilberedes på kort tid, er nemme at gå til og indeholder mange sunde råvarer.Rolf Lund er bromatolog (levnedsmiddelingeniør) og forfatter til bestsellerne "Kogebog for fattigrøve 1-2", "60 nye retter for fattigrøve", "Festmad for fattigrøve", Slankemad for fattigrøve", "Fattigrøvens greatest hits", "Fattigrøv i farver" og "Fattigrøvens bedste opskrifter".

  • by Claus Meyer
    149.00 kr.

    ALMANAK er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår. Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.I ALMANAK er de væsentligste retter fra de sidste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af sprøde ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle. ALMANAK er gennemsyret af en klar holdning til sundhed, fagligt overskud, fortælleglæde og af forfatterens begejstring for alt det, som kan høstes i de vilde landskaber. Med denne bog inviterer Claus Meyer sine læsere til at digte med på det nye nordiske hverdagskøkken.

  • by Claus Meyer
    99.00 kr.

    Meyers Bageri er skrevet til dig som ønsker at bage bedre brød, end du gjorde sidst og bedre brød end de fleste andre. Derfor introducerer jeg dig for korn og meltyper, du muligvis ikke kender, og som ikke fås overalt. Jeg forklarer omhyggeligt, hvordan du kan variere og forbedre dine ælte- hæve- og afbagningsmetoder, og hvad din indsats betyder for dit brød. Mit inderste ønske er, at du oplever dit dejtrug blive til et steinwayflygel. Start med at læse det indledende afsnit, juster dine metoder, bag herefter så meget du kan, så lover jeg, at du hurtigt bliver en endnu bedre bager.Bogens opskrifter har Claus Meyer udviklet i samarbejde med Nicolai Halken Skytte, som er daglig chef for bageriet i Meyers Køkken og Deli, der i 2009 blev certificeret "statskontrolleret økologisk bageri".Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Caroline Fleming
    69.00 kr.

    Caroline Fleming er en glimrende kok og har som en af sine målsætninger at lære alle at det er muligt at spise ordentlig mad, selvom man ikke har mange penge. I indledningen fortæller CF om måltidet som kan samle familien, og om hvordan det ikke nødvendigvis kræver lang tid at tilberede et sundt måltid.Bogen indeholder 60 opskrifter på morgenmad, mellemmåltider, aftensmad og desserter og er fyldt med gode tips om alternative ingredienser og gode gamle husråd om hvordan man fx får rødbedesaft af tøjet, undgår tårer når man skræller løg osv. Kanal 4 har bygget et godt og holdbart koncept op omkring Caroline Fleming, som har et godt tag i den brede danske befolkning., Hendes nuværende udsendelse har seertal på 110.000-190.000, hvilket er det højeste Kanal 4 har haft nogensinde.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Kirsten Høgh Fogt
    99.00 kr.

    Velkommen i det sunde køkken.Lær, hvordan man let og enkelt kan omsætte Ernæringsrådets otte officielle kostråd til en sund og velsmagende hverdag for alle i familien.Sund mad let at lave er endnu en grundkogebog fra forfatterne bag klassikeren God mad let at lave. Hverdagens sunde mad skal være let at lave, se indbydende ud og smage godt, ellers er det ikke sikkert, at den bliver spist. Ved hjælp af en lang række gode, solide opskrifter, en nødvendig basisviden om de forskellige råvarer og almindelig sund fornuft, er man godt hjulpet på vej til en sundere og mere velsmagende hverdag. Alt det får man i denne kogebog.Udover de mere end 100 gennemprøvede opskrifter indeholder bogen alt, hvad man behøver at vide om madlavning, ernæring og hygiejne for at kunne skabe sit eget sunde hverdagskøkken.Sund mad let at lave er udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Bogen er egnet til undervisningsbrug, men er også en gevinst i det private køkken.

  • by Claus Meyer
    99.00 kr.

    Bliv en god salatsnedkerAt lave en god salat handler om at blande få, ofte rå ingredienser og vende dem i en præcis tilsmagt dressing, så smag og konsistens år op i en højere enhed. Men kan man blande spinat og rodfrugter, hvilken dressing passer til hvilke typer salater, og hvornår er det f.eks. en god ide at bruge croutoner? Det og en lang række andre spørgsmål giver Claus Meyer svaret på, når han inviterer indenfor i Salatværkstedet.Claus Meyer blander årstidernes friske grøntsager til saftige salater, og absolut intet er overladt til tilfældighederne. Bogen rummer opdaterede udgaver af klassiske salater som rejecocktail og cæcarsalat, og er desuden spækket med nye måder at bruge grønt fra den nordiske urtehave på.Claus Meyer, f. 1963, er gastronomisk iværksætter og har i mere end 25 år udfordret den danske madkultur. Han har gennem foredrag, kursusaktiviteter, tv-programmer, kogebøger, ved utrætteligt at blande sig i den offentlige maddebat og ikke mindst gennem sine virksomheder, konstant forsøgt at anvise veje til større kvalitet i maden og måltidet.Lars Scheel, f. 1968, er uddannet kok fra Munkebjerg Hotel og arbejder som køkkenchef i Meyers Køkken og Deli. Han har gæsteoptrådt på restauranter på f.eks. Mauritius og i New York, skrevet bøger og udført diverse gastronomiske rådgivningsopgaver. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Rolf Lund
    69.00 kr.

    Den dyreste måde at leve på er at gå ud og spise.Den næstdyreste måde at leve på er at købe færdigretter og halvfabrikata - med et næringsindhold der svarer nogenlunde til en mariekiks.Den billigste måde at leve på er at lave maden selv - og så er det meget sundere.I bogen finde du opskrifter på retter til dagens 3 hovedmåltider, opskrifter på brød, marmelade, småretter samt opskrifter på mad til mange mennesker og restemad.Rolf Lund er bromatolog (levnedsmiddelingeniør) og forfatter til bestsellerne "Kogebog for fattigrøve 1-2", "60 nye retter for fattigrøve", "Festmad for fattigrøve", Slankemad for fattigrøve", "Fattigrøvens greatest hits", "Fattigrøv i farver" og "Fattigrøvens sunde opskrifter".

  • by Louisa Lorang
    69.00 kr.

    Velkommen indenfor i Louisa Lorangs køkken. Her bliver du budt på superlækre salater til en hver lejlighed. Fra de klassiske, til de særlige, fra de sjove til de syndige og fra de sunde til de søde. Et inspirerende overflødighedshorn til dig, der kan lide at spise grønt. I VILD MED SALATER finder du både opskrifter til nyt og spændende tilbehør, til hele mættende måltider, til letter forretter og frokoster og til dejlige desserter. Louisa Lorang står for et ukrukket hverdagskøkken, hvor de gode råvarer er i fokus samtidig med, at alle opskrifter er enkle og nemme at gå til.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Louisa Lorang
    69.00 kr.

    Velkommen indenfor i Louisa Lorangs køkken. Her bliver du budt på vidunderlige vegetarretter som toast med trøffelsmør, spinat og pocherede æg, agurke-carpaccio med rygeost, og ristet polenta med cremede efterårssvampe, syltede tranebær og salvie. Velbekomme!VILD MED VEGETAR er en vegetarkogebog, der henvender sig til alle, som gerne vil spise mere sundt og grønt. Bogen er inddelt efter årstider og tager udgangspunkt i sæsonernes friske grøntsager. Alle retterne kan være et vegetarisk måltid i sig selv, men vil også fungere fint som et spændende tilbehør til både kød, fjerkræ og fisk.Louisa Lorang står for et ukrukket hverdagskøkken, hvor de gode råvarer er i fokus samtidig med, at alle opskrifter er enkle og nemme at gå til.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Morten Heiberg
    99.00 kr.

    Morten Heiberg er ubestrideligt desserternes konge. Gennem en årrække har han forsødet vores liv med fantastiske opskrifter på søde sager. I Heibergs store dessertcirkus har vi samlet mere end 100 opskrifter på alt fra crème brûlée og rødgrød til brownies og hjemmelavede fyldte chokolader.Foruden de mange lækre opskrifter, er bogen forsynet med afsnit, der fortæller indgående om råvarer, køkkenredskaber, teknikker, tips og tilbehør.Heibergs store dessertcirkus er en revideret, samlet udgave at de to bøger Heibergs Chokolade og Heibergs Dessertcirkus.

  • by Giorgio Locatelli
    199.00 kr.

    MADE IN ITALY, er den ultimative italienske kogebog. 625 sider og mere end 180 klassiske opskrifter på supper, risottoer, pastaretter samt fiske- og kødretter, og krydret med personlige anekdoter og historiske detaljer. Forfatteren, Giorgio Locatelli, er verdensberømt italiensk kok og ejer af Michelin-restauranten Locanda Locatelli i London. Han er opvokset i Italien og hjalp til i familiens restaurant, fra han var 5 år gammel. Locatellis roste bog er en fornøjelse at læse og uundværlig at lave mad efter.

  • by Adam Price & James Price
    99.00 kr.

    I denne nye kogebog kan du få brødrene Adam og James’ bedste opskrifter fra DR2-programmet "Spise med Price", hvor de to værter med stor kærlighed til det klassiske tv-køkken og nysgerrighed efter nye smagsoplevelser kaster sig ud i kogekunsten. Deres far, John Price, var i mange år en kendt madskribent, kogebogsforfatter og et fremtrædende medlem af Dansk Gastronomisk Akademi. Adam Price er blandt andet madanmelder og uddeler kokkehuer i Politiken, hvor også James er ansat til at dele ud af opskrifter fra eget køkken. Humor og selvironi er en fast bestanddel af "Spise med Price"-programmerne, og dette går igen i kogebogen, hvor læseren får historien bag retterne. I såvel DR2-programmerne som i kogebogen af samme navn får vi da også præsenteret retterne sammen med anekdoter fra familien Prices køkkenliv. Læs blandt andet om den berømte Boeuf Stroganoff, der hjemme hos familien Price kun blev lavet ved festlige lejligheder, og som blev præsenteret første gang i tv i Jørgen Ifversens talkshow ´Lørdagshjørnet´, hvor John var gæst og lavede retten med sin vanlige sans for drama "in front of a live studio audience". Mandagen efter fik James i skolen at vide, at han da havde en tosset far, for det var da helt vanvittigt at bruge så meget paprika ...Bogen er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide om, hvilke læsesystemer bogen kan læses i.